Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Rejsedagbøger

Hvert år i maj/juni rejser Rasmus Og Elsemarie til Spanien, Frankrig og måske andre lande i Europa. Her møder de nogle af galleriets kunstnere og går på kulturel og kulinarisk opdagelse i det sydlandske.

Her kan du følge med i deres tur i år - vi opdaterer løbende siden med billeder og nye oplevelser:

2019

13.5.19

Efter en periode med frygtelig travlt lysner det nu. Diverse udstillinger er leveret, fernisering i galleriet i Odense er overstået samt masser af andre opgaver, herunder Grenen og Kunstforeningen Rasmus´s tur til Langeland med besøg i bl.a. skulptur/landart parken Ticon og sang ved bøgen hvor Danmarks nationalsang blev skrevet . Er ved at få styr på vore besøg rundt omkring i Frankrig og Spanien. Vi er begyndt at fylde bilen med billeder og skulpturer vi skal have returneret til kunstnere, for så at få nye med hjem. Fantastisk spændende at se hvad de har klar til os.

Invitationer til middag i bjergene imellem Gerona og Olot er sendt, og de første svar er modtaget. Det viser sig at vor gamle restaurant er ved at renoveret, og de er flyttet til naboejendom. Fantastisk sted med rigtig spansk landkøkken – som jeg elsker. vi bliver nok imellem 25 og 30. Fed måde at få startet vort ophold hernede.

Vi får lavet de sidste aftaler omkring afhentning/levering. Denne middag plejer at bliver i højt humør – sidste år praktiserede Benjamin Torcal både at synge Gospel og masere de øvrige deltagere samtidig – herunder værtinden. 25 euro for 6-7 retter + dessert – fri vin – kaffe og brandy mm. Det kan vist ikke gøres bedre. Kunstforeningen Rasmus´s formand Anne og ægtefælle Flemming er også med. De er ligeledes hernede for at købe vin ind til Flemmings vinfirma.

 

 

 

15.5.19

Det viser sig at ikke alt vi havde planlagt at tage med kan komme det – bilen er pakket helt op til taget. Godt vi kommer af med en masse de første 2 steder vi skal på besøg. Det vi skal have med retur fra Lyon henter vi på tilbagevejen.

16.5.19

Elsemaries mange poser og kasser med alverdens ting er nu også i bilen – utroligt det lykkedes. de sidste aftaler med personalet bliver gjort – glæder mig til at komme hjem igen og se lagrene ryddet op (de trænger virkelig).

17.5.19

Afsked i Odense med vor gode nabo O´brian – kok v efterferniseringer mm, kl. 7.45 og ”on the road” til syd for Paris hos Laurent Chabolle- 1345km. Mange steder med kø hvor vi skulle ind i 2 eller 1 spor. Herudover stort færdselsuheld i Frankring. Stor lastbil var kørt sammen med andre biler i modsatte bane, og var drønet igennem midterrabatten, og holdt med halvdelen i vor bane.  Havde regnet med at være ved målet kl. 22.00, men nåede først frem kl. 23.45. Porten til haven op og bilen ind på græsplænen. Værtsparret var gået i seng, og vi havde aftalt at vi bare gik i seng i vort normale værelse, for så at mødes morgenen efter til morgenmad. 

 

18.5.19

Skønt at være her igen. En skøn have hvor græsset kun  bliver slået i gange – Silvy vil have alle de vilde blomster for biernes skyld. I haven, hvor har jeg mange gange indenfor de sidste 20-25 år har siddet og blundet i skyggen efter lange køreture. En masse snak under morgenmaden om begges familier mm. Laurent havde for øjeblikket en stor udstilling i Belgien og god gang i den i Frankrig. I atelieet  blomster i jern til udstillinger i Danmark – messer samt i galleriet i Odense til september. Laurent overrasker gang på gang. Ikke solgte skulpturer i Danmark blev taget ud af bilen, og de nye pakket ind i bobleplast så de kunne pakkes i bilen til transport. En speciel hylde oppe under loftet er skabt til Laurents skulpturer. Dagens program blev klaret under morgenkaffen – efter frokost middagssøvn, og derefter til nærliggende by Sens for at drive lidt rundt, få en øl og så på ny restaurant senere på aftenen. Vores værtspar er fantastiske til at finde nye spændende steder her på kanten til Bourgogne distrektet.

En ting jeg nyder hos Silvy og Laurent er at sidde i haven og se på deres store have/park som næsten får lov at passe sig selv – meget råt, men alligevel så den kan bruges. 

 

Lidt snak om gule veste mm . - efter Deres mening bl.a.et opgør imellem land og by. Skoler lukkes på landet og meget andet nedprioriteres. Med den løn der kan opnås er man nødt til at have bil for at kunne komme frem til arbejdet, og der er næsten intet tilbage når huslejen er betalt. Prisen på bensin/diesel er også meget høj- også i forhold til Danmark. 

Grunden til at vi kører vor bil ind i haven bag murene er at Laurent for år tilbage en nat fik stjålet køleren i hans bil – den var simpelthen fjernet om natten - utroligt.

Vor tur rundt i Sense og øllen på pladsen foran domkirken sluttede med et besøg i kirken. Denne kirke er enorm – i sin tid da den blev bygget var den åbenbart mere vigtig end kirker i Paris. Man undrer sig over en så stor kirke i en by med 30000 indbyggere. Det mest fantastiske er alle de enorme glasmosaikker – utroligt flotte. På væggene udvendigt en masse skulpturer, hvor man under revolutionen huggede alle hovederne af. Modsat på pladsen findes en af disse store gamle bygninger med markeder inde i – disse opleves også i større spanske byer, og er meget interessante at gå rundt i.

kl. 20.00 ud at spise på restaurant i nærliggende lille by. En by hvor Silvy er født, og hvor hendes forældre drev en mindre restauration. en lækker menu som altid på denne type restaurationer i Frankrig – de gør sig virkelig umage.

 

 

 

19.5.19

Op kl. 5.00 og ”on the road”

5.40 mod Lyon – morgenmad på motorvejs restaurant. GPSeren sagde ankomst hos Anne Brerot kl.

10.00. 2 km før drejede vi forkert, og klokken var 10.03 da vi kørte op foran hendes lejlighed, hvor hun havde blokeret en parkeringsplads m spande og koste. Fik en masse snak, og hørte at hun for 14 dage siden var blevet gift med hendes ungdomskæreste AnnMarie, som hun på ny var fundet sammen med. Vi skulle have været på kunstmarked, men på grund af vejret var det ikke så stort og ville lukke allerede kl. 13.00, så vi aflyste. Dagen gik med at se på nye malerier, aflevere dem vi havde med hjemmefra, spise, sove og i det hele taget hygge os.


Den 18.5. fik jeg en mail omkring et politisk møde i galleriet, forud for valget, arrangeret af de 4 gamle partier – specielt angående kvinder og magt. dette møde lyder interessant, og Vibeke får overdraget opgaven med at få det på skinner.


Aftenens middag foregik på Brasseri Poul Bacus. Interessant sted – bare at se den flok af kokke der arbejdede meget stærkt. Det hele organiseret til mindste detalje. mange mennesker og en voldsom larm. Jeg valgte snegle, rørt tatar m salat og pomfrittes og desserten vafler m flødeskum og kaffe til. Kan absolut anbefales. Interessant at se hvordan man arrangerer hver snegl i hvert sit rum, medens man i Spanien klasker det hele op på en tallerken – begge dele utroligt velsmagende. Restauranten lå i en gammel smuk banegård. Den slags bygninger laves ikke mere.

   

         

 

 


Inden afsked aftalte vi med Pierre Bonetto at vi kommer forbi ham i morgen tidlig for at læsse Anne Brerot´s malerier af, og finde nogle af hans. Når vi så kører hjem fra Spanien henter vi begges malerier hos ham.


2 skønne dage i Frankrig er ved at nå deres afslutning. op kl 6.30 i morgen og ”on the road again”.

    

 

20.5.19

Op 5.15 op på vej mod vort opholdssted indtil ca 20.6.19 i nordspanien. Turen gik fint på Frankrigs skønne motorveje.

Fra Anne Brerot kørte vi til Pierre Bonetto – ligeledes i Lyon. Hos Pierre aflevering af Anne Brerot malerier og aftale om hvor mange malerier vi skulle have med af hans på tilbage turen, og hvad vi ville bruge dem til.

Ankomst hos vor udlejer i Nordspanien ca 14.00 – idet det var lokal festdag var kontoret ikke åbent, og vi ringede efter vor kontaktperson.

Vores normale lejlighed var førts ledig fra 23.5., så vi skulle have en midlertidig. det viste sig at den lå helt umuligt, så vi foretrak et hotel. Dette var til gengæld helt perfekt.

Resten af dagen kontorarbejde – planlægning og middag på restaurant vi opdagede sidste år. God mad og rimelige priser – dog syntes vi at de havde fået lidt ”nykker” – som mange andre restauranter hernede. Forsøger sig ud i noget de ikke er, i stedet for fortsætte med traditionel, simpel spansk mad – som smager helt forrygende. Salaten med varm gedeost er dog altid et hit.

21.5.19

Vi fik ryddet lidt op i en bil der på rekordtid er kommet til at ligne en losseplads. En bil og det tog os flere dage at få pakket.

vores værelse/lille lejlighed på hotellet viste sig at være en perfekt ramme om vore første dage hernede. En lille køkkenniche gjorde at vi ikke var nødt til at spise alle måltider ude, hvilket man godt kan blive træt af.

En af mine andre yndlingsbeskæftigelse hernede blev på ny taget i brug – nemlig middagssøvnen. Thats life.

Masser af planlægning blev udført, Elskemarie fandt en plads i skyggen ved havnen hvor hun kunne sidde og læse. Vi kommer virkelig ned i tempo inden det går løs hernede med kunstnerbesøg mm.

Fik snakket med vibeke derhjemme om et fantastisk arrangement i galleriet. politisk møde imellem Camilla Hersom-radikale, Jane Heidtmann-venstre og Trine Bramsen-socialdemokratiet den 29.5.19 kl. 15.00. Herom senere.

    

 

 

22.5.19

Vi stod op til en fantastisk smuk solrig dag, hvor alt indbød til tur over bjerget med udsigt over vor smukke lille by.

Alt ånder fred og ro på nær diverse aktiviteter i Danmark – som vi nok skal finde en løsning på. Selv indenfor vort vindue på hotellet mulighed for sol- hvad elskemarie udnytter . Jeg over bjerget, Elskemarie på havnen med en bog. Var faktisk noget overrasket over hvor godt jeg klarede turen, idet det er længe siden jeg har ”jokket”. Er opsat på at udvide turen kommende dage, på trods af alle de kilo jeg skal slæbe op over bjerget. Utroligt – jeg nåede en gåtur mere.

Op til Den lille by inde i landet hvor vi boede de første 5 år – udaf de 37 år vi har været hernede. Rigtig spansk – cafe hvor der altid var gang i mindst 2 borde med ældre mænd der spillede kort indtil de skulle hjem og spise. Stedets rygepolitik var helt klar – man havde trukket et reb ned igennem, og rygere på den ene side og ingen på den anden. Monica som var gift med krofar, er englænder, og altid kunne vi få at vide om der var sket noget siden sidste år. I sin tid skulle vi være hurtige for at få en plads på terrassen om aftenen, der var propfyldt med masser af nationaliteter.

Mange fodboldkampe har vi oplevet på stedets fjernsyn. Den gamle skole er lavet om til en slags kulturcenter – her var der specielt gang i den sankt hans aftener. Masser af sprut og fyrværkeri . For mange år siden var en af vore venner i store forhandlinger om at bygge højhuse i landsbyen sammen med en der viste sig at være murerarbejdsmand – ingen af dem forstod vist rigtig hinanden, så næste dag var alle forhandlinger afblæst. Efter gåturen aflyste jeg min afholdenhed et øjeblik – en stor fadøl på havnen trængte sig på.

 

 

    

 

23.5.19

tidligt afsted til et par steder imellem Olot og Gerona, hvor vi skulle møde et par af vore spanske kunstnere. Første stop hos Pere Sala og Maria Perello. Værkstedet spændende at komme ind i. Pere Sala havde en del skulpturer færdige og nogle undervejs.

Ser ud som om vi får en del skulpturer med til Danmark. Maria Perello malede for øjeblikket landskaber, og vi fik hurtigt aftale om senere at vælge nogle ud til udstilling i Odense i september/oktober på vores ”natur” udstilling. Altid spændende at besøge disse 2 kunstneres atelier. Ovenpå blev serveret kaffe og snak om Catalonien ud af Spanien. De er begge godt trætte af situationen, og håber inderligt på at Catalonien bliver selvstændigt. De mener Madrid hele tiden nedgør Catalonien. I Catalonien betaler man for mange ting man ikke gør i resten af Spanien. Kunne være interessant at se en undersøgelse om hvilke forskelle der er. 

 

Herefter gik vi til restaurant på byens torv, hvor vi indtog en meget lækker menu. Værten havde været ansat i Restaurant Can Roca – en overgang efter Noma Verdens bedste restaurant. Dagens menu: Bachelav fisk i Humus – Grisekæber og friskost med sirup. En masse snak incl pres på dem for at komme op til ferniseringen i Odense – jeg tror det lykkedes. På byens torv stor plade med relief i jern lagt ned i pladsen- som Quim havde udført. På vej tilbage viste sig flere skulpturer mm udført af Quim, og i ateliet havde han fortalt om stort projekt han var i gang med sammen med nogle arkitekter. I den gamle bydel havde man på en bygning muret 3 store buer op, hvori der skulle sættes dobbelt glasplader, hvor i mellem der blev placeret serigrafi – og bag dette lys. Fantastisk spændende hvordan det bliver. Vi tog afsked med Dolores og Quim efter en skøn dag. Flere af tingene fra begge besøg snurre i hovedet for at få dem sat ind i sammenhænge på messer og udstillinger. Det er skønt at være gallerist.
I øvrigt ville hun kigge op til Odense i august – var interesseret i at besøge H C Andersens museum. Efter vi var færdig med at kigge malerier tog vi afsted for at møde Dolores Masramon – kl. 13.00 var hun færdig på kunstakademiet, hvor hun underviste. Dolores holder med undervisning til sommer, så jeg havde ingen forventning om at få noget med hjem. Dolores havde dog stillet 6 mindre malerier frem, og lovede at arbejde noget op til vor juleudstilling. I øjeblikket har hun en udstilling i Montpellier i Frankrig, og de fotos jeg så af malerier på denne udstilling var utrolig spændende. Galleriet i Montpellier i øvrigt det samme som Kirsten Bøg udstiller i med stor succes. Vi fik set kunstakademiet, som var beliggende i et gammelt kloster – med en meget flot klostergård. Eleverne i skulptursalen var i fuld gang, og vi fik set hvor Dolores underviste.

Tidligere mailede Narcis Gironell om det var en ide vi tog med til Blanes den 14.6.19 hvor han havde havde fernisering. for at lokke nævnte han at der var en god restaurant – underligt hvorfor det med mad altid kommer på tale. Begge dele vil vi glæde os til.

Hjemme i vor lille by flyttede vi fra hotel og ind i den lejlighed vi har benyttet i mere end 30 år - er lige som at komme hjem. Ud på terrassen og se ud over hav, bjerge og det liv der foregår lige nedenfor vor terrasse. Var vi ikke kommet ned i tempo – så sker det nu.

 

24.5.19

En dag på kontoret afbrudt af strømafbrydelse og manglende vand. kl. 2.00 om natten kom vandet igen og det bragede i rør og toilet. Stod op for at børste tænder. Fik pakket nogle få Quim Domene billeder ud – og nød virkelig at kigge på dem og se frem til udstilling i Odense.

 


25.5.19

Op til gråvejr, som lysnede op på formiddagen, hvorfor ingen undskyldning for ikke at gå en tur. Planlægning for søndagens tur til Barcelona overstået. Aflevering af malerier hos Carme Aliaga, hente/bringe hos Laura Iniesta og Maise Corral. Endvidere måske besøg hos Narcis Gironell og Artigasplanas.
Gåturen var fin – på ny imponeret over mig selv. De kilo jeg har smidt sammen med begrænsning af indtagelse af øl/vin/spiritus har virkelig gjort sit til at gåturen op over bjerget, rundt, op, ned ikke er så hårdt mere. Det er samme tur som tidligere- men nemmere.


På bjerget flere meget imponerende huse under opførelse – nu må de godt holde.
I øvrigt lidt irriterende at opdage at flere af havnebarerne er revet ned og opføres som noget standardlignende. Ifølge vores udlejer noget der kræves af staten. Næste år tager de fat på de næste. Selv Spanien er ikke hvad den var. For 37år siden syntes vi det var lækkert at komme fra meget velordnede forhold i Danmark og ned til lidt roderi. Dengang var jeg ansat i skattevæsenet, hvilket undrede dem. Enkelte havde hørt om nogen inde i Barcelona der betalte skat, men heroppe nordpå var det alligevel ikke slået an endnu. Alle havde mindst 3 små jobs, idet folk der havde været ansat i fuldtidsjob i mere end 2 år ikke kunne fyres. Arbejdsgiveren hang på dem resten af deres liv. nå ja, vi nød det vel også kun fordi det ikke var vores hverdag.


Sidst på eftermiddagen til Silvy og Ralph i Galleri Horizonte Collera. Ralph var i gang med et stort relief til en kunde i Schweitz, hvor han har udført flere opgaver. Imponerende – vi fik en masse snak om dette. Før i tiden nåede vi at være med til 2 ferniseringer i galleriet, men nu starter udstillingerne først i juli, så det går vi glip af. Efter en masse snak om bl.a. Catalonien og selvtændighedsdrømmene og tapas på terrassen kørte vi hjem igen for at gøre klar til søndagens store rundtur med retur-malerier og skulpturer.

 

26.5.19

Op kl. 6.00 og ”on the road again” kl. 6.45. Vi havde en aftale med Carme Aliaga i Terrassa (en forstad til Barcelona) kl. 9.00. Vi holdt der præcis kl .9.00 og fik læsset de få returmalerier vi havde med af. Vi udvalgte en række mindre malerier med jazz motiver, som vi vil vise på ”jul i Rasmus” i december. Derudover 4 malerier med blomstermotiver til udstillingen ”natur” i sept/okt i galleriet i Odense. Vi kunne havde kigget i flere kroge af hendes atelier efter spændende værker, men var nødt til at køre videre for at møde Laura Iniesta i hendes atelier i centrum af Barcelona.

I en lille gade, hvor vi er nødt til at holde for nedkørsel til parkeringshus fik vi smidt bilen ind og tømt for returbilleder. Laura var i gang med en række malerier til ”natur” udstillingen i sept/okt i Odense. Vi blev enige om at hun ville færdiggøre disse og tage med til vores middag søndag den 2.6.19 – en middag vor vi inviterer 25 af vore kunstnere og ægtefæller hernede ud at spise.

Efter en masse snak på ny i bilen og på vej til Maise Corral der bor i modsatte ende af Barcelona. Vi fik vores bil kørt ind i baggården til hendes atelier, og en masse skønne, finurlige malerier dukkede op i ateliet. Vi tog 3 stk med i vores midlertidige lejlighed, de resterende ville vi hente senere. Middag på Masnous skønne strand i lækker restaurant. Pica Pica (lidt af hvert), efterfulgt af 300g entrecot og sluttelig crema catalan. skønt. I restauranten fest for nogle mindre piger – i ca 8 års alderen har de noget der minder om konfirmation, hvad de dog gentager når de bliver ældre. ca 50 mennesker hyggede sig gevaldigt.

På ny hjem til ateliet for afhentning af bil og videre til Artigas Planas atelier, som kun ligger ca 15 kilometer derfra. Nogle skulpturer blev læsset af og sammen fandt vi ud af hvilke skulpturer vi skal have med hjem til Danmark og hans udstilling fra 18.8.19. Aftaler om nyt besøg mm blev gjort, og vi vendte næsen hjemaf til vor lille by. Tilfredse med at have nået så meget blev vi enige om at sætte os ud på terrassen i sol og blæsevejr med en gin/tonic. thats life.



 

29.5.19

Det blæser stadig fra en næsten skyfri himmel, og fiskerne er stadig ikke ude. Fik Ryddet kraftigt op i mine papirer, og bilen fik også en tur. De billeder vi havde fået til retur blev bundet kraftigt fast og der blev gjort klar til de næste. op over bjerget og længere ud end jeg endnu har været i år. sidst på eftermiddagen ankom anne og flemming. Anne som er formand for kunstforeningen Rasmus og hendes ægtefælle. De skal møde en del af vore spanske kunstnere. 30.5.19. en voldsom gåtur fra morgenstunden samme med Anne, formand kunstforeningen Rasmus. ud på landet for at undersøge markedet for import af vin til Danmark. Vinhus i Garriguela blev besøgt. vi købte en del flasker rødvin, rose, hvid og mouserende. Mulighed for import af vin derfra var ikke mulig. Deres produktion var så lille at de ikke havde vin nok til eksport, så projektet måtte opgives. Derefter ud på vores restaurant med kæmpe buffet. Aldrig har jeg set så mange biler på parkeringspladsen, og det viste sig da også at det var småt med pladser. vi fik et bord udenfor, og gik ombord på alle de muligheder for at få stillet sulten som jeg nogensinde har oplevet. Ikke nemt for en så madglad person som mig. Man får for hurtigt ødelagt sin appetit. derefter hjem og slå mave en times tid i sofaen. Kl 19.00 besøg af Silvy og Ralph Bernabei fra Gallerie Horizonte til middag – Osso Buko efterfulgt af pandekager med is. En masse snak på terrassen, hvor der nu var skønt vejr – blæsten var løjet af. Skøn temperatur – så snakken gik lige indtil kl. 1.00..

30.5.19

Det blæser stadig fra en næsten skyfri himmel, og fiskerne er stadig ikke ude. Fik Ryddet kraftigt op i mine papirer, og bilen fik også en tur. De billeder vi havde fået til retur blev bundet kraftigt fast og der blev gjort klar til de næste. op over bjerget og længere ud end jeg endnu har været i år. sidst på eftermiddagen ankom anne og flemming. Anne som er formand for kunstforeningen Rasmus og hendes ægtefælle. De skal møde en del af vore spanske kunstnere.

30.5.19

en voldsom gåtur fra morgenstunden samme med Anne, formand kunstforeningen Rasmus. ud på landet for at undersøge markedet for import af vin til Danmark. Vinhus i Garriguela blev besøgt. vi købte en del flasker rødvin, rose, hvid og mouserende. Mulighed for import af vin derfra var ikke mulig. Deres produktion var så lille at de ikke havde vin nok til eksport, så projektet måtte opgives. Derefter ud på vores restaurant med kæmpe buffet. Aldrig har jeg set så mange biler på parkeringspladsen, og det viste sig da også at det var småt med pladser. vi fik et bord udenfor, og gik ombord på alle de muligheder for at få stillet sulten som jeg nogensinde har oplevet. Ikke nemt for en så madglad person som mig. Man får for hurtigt ødelagt sin appetit. derefter hjem og slå mave en times tid i sofaen. Kl 19.00 besøg af Silvy og Ralph Bernabei fra Gallerie Horizonte til middag – Osso Buko efterfulgt af pandekager med is. En masse snak på terrassen, hvor der nu var skønt vejr – blæsten var løjet af. Skøn temperatur – så snakken gik lige indtil kl. 1.00..

31.5.19

Gåtur til Selva de Mar og rundt i den lille by for at se om de havde opført sig ordentligt siden sidste år – ikke lavet for meget om. Skøn lille by. På vej hjem marked i vores by – kaffe på torvet, og hjem til lidt tidlig frokost. lidt kontor, middagssøvn og skøn aftensmad – marinerede stegte ben, salat og is – lige til at holde til.

1.6.19

8,3km i kuperet terræn – rimeligt hårdt. Skøn spansk bacon (helt anderledes) og scrampel æg til morgenmad. Giro Italiea på fjerneren – gåtur på havnen hvor årets skulpturudstilling fandt sted. Meget tynd udstilling. O´brian ankom til vor by, og vi gjorde klar til at tage af sted for at se finale i champinonsleegfinale i fodbold. I Selva de Mar hvor Stop Bar ligger så vi fodbold, men inden var der koncert af kvindelig saxofonspiller på terrassen. Stemningen lignede den vi oplevede for 20-30 år siden. fuldt hus på terrassen, og nogle af de ”gamle” fra landsbyen var til stede – hyggeligt.

 

2.6.19

efter morgenmad klar til at tage af sted til vort møde på restaurant ude i bjergene med vore nordspanske kunstnere og deres ægtefæller m.fl. . Vi blev i alt 27, restauranten snød os kraftigt senere – . Aftalen var at vi skulle betale 25 euro pr stk – men krævede 40, hvilket vi dog fik forhandlet ned til 35euro pr stk. Vi kunne ikke få nogen regning, men blot en brugt lap papir med beløbet på. Vi bad om en faktura, hvilket ikke kunne lade sig gøre. Den restaurant/lokaler vi havde brugt til dette møde tidligere år var åbenbart lukket – tag mm var ved at falde ned. De var så flyttet over på den anden side vejen – sammen med alle høns, køer, påfugle mm. At vi kunne være der var vist ikke tilladt – de påstod at de havde åbnet for os fordi vi havde været der tidligere. Middagen gik for øvrigt strålende efter vi havde fået folk placeret, hvilket ikke var helt nemt. Pladsen i år var meget trang. Til stede var Maise Corral og mand, Quim Domene og Rusinol Masramon, Narcis Gironell ogClara Olivieras, Maria Perello og Pere Sala, Pablo Maeso, Anne og Flemming Fugl, O´brian, Benjamin Torcal og Merce, Angel og Marissa, Luerdes og Franch, Artigasplanas og Anna, Jessie og veninde, Marta Duran, Laura Iniesta og Geordi, Elskemarie og jeg. Middagen var strålende – først salat med spansk lækker skinke, flere slags hjemmelavede pølser mm , risotto med champignon, snegle, oksehaler, kylling, grisetæer, kalvekød, languster, is, friskost med honning, kaffe, likør, fri vin, vand, kaffe mm. Der blev kraftigt hygget – herunder snakket så det rungede i det lille lokale. Som tidligere år sang Benjamin Torcal Gospel og tilbød pigerne massage samtidig. Vi fik lavet aftaler omkring afhentning, levering af kunst til Danmark. Med Benjamin Torcal fik vi snakket løst omkring hans Gospelkor, herunder mulighed for tur til Danmark for at give et par koncerter – den arbejder vi videre på. Med Jessi snakkede vi løst omkring en kunstforeningstur til Nordspanien, og mulighed for at bo i hendes værelser på hendes fantastiske halvø. Jessie har plads til ca 30. Vi aftalte at komme forbi dagen efter for at se/snakke. En tur hertil vil give vore medlemmer af Kunstforeningen Rasmus en hel fantastisk mulighed for at opleve vore nordspanske kunstnere i Deres atelier og omgivelser. Den arbejder vi kraftigt videre på. Hjem på terrassen i vores lejlighed, hvor vejret i øvrigt er helt fantastisk. Byen lå meget stille. Weekendturisterne var taget hjem – skønt. Dagens oplevelser blev vendt, og vi var enige om det havde været en fantastisk dag.

3.6.19

Vågnede tidligt og gjorde klar til dagens første opgave – gåtur over bjerget. På gåturen mødte vi Nuria, som vi første gang mødte hos Quim Domene. Nuria var i gang med at male gavl på hus – stort maleri med piger og fugl. Nuria havde fået 3 dage til at udføre maleriet som en del af Kunstudstilling på havnen i Port de la Selva. op over bjerget, og ned til bageren for at hente friskt brød til morgenmaden. Efter morgenmad til Port Legat hvor Salvador Dalis hus ligger. Huset er i dag museum, men om mandagen kan man ikke komme ind – hvilket vi alligevel ikke have kunnet. Man er nødt til at bestille tid i forvejen – det viste sig at der ikke var nogen tider før den 11.6.19. Tæt på Dalis hus ligger halvø hvor danske Jessie Rask har en hel halvø – Vi tog derhen og nød at sidde på terrassen og nyde synet af Jessis skulpturer i disse skønne omgivelser. Efter lidt tid videre på farten. Efter frokost til vingår hvor Flemming skulle forhandle vin til sit vinfirma i Danmark. Med derfra 3 røde, 3 hvide og 3 rose, som vi skulle prøvesmage og give karakterer de kommende dage. Aftensmaden skulle stå på marinerede ben mm – de sidste indkøb skulle ”drengene” stå for. Vi havde erfaret at de på Monterey var begyndt at have fadøl i hanerne – 2/3 ØL OG 1/3 citronvands lignende drik – fantastisk i denne varme. De 3 rødvine blev prøvesmagt og karakterer blev afgivet. 

 

 

        

04.6.19

Anne og Flemming fik pakket og gjort klar til deres flyvetur tilbage til Danmark. Vi fulgte dem på vej – på restauranten på landevejen imellem Llancar og Figueres spiste vi på ny fra deres kæmpe buffet – så kunne O´brian også prøve det. Utroligt hvad man udsætter sig selv for. Ens appetit bliver på ny voldsomt ødelagt. – 18euro for alt mad – vin –juice – vand mm. hjem på terrassen for at ”slå mave” og en middagssøvn. O´brian stod for aftensmaden – Risotto med morkler og spansk bacon i tern – hertil prøvesmagning og karaktergivning på 3 rosevine. Næsten for meget for en som mig der stort set er holdt op med at drikke andet end vand.

 

 

05.6.19

På vej på kunstnerbesøg i -Frankrig. Turen over bjerget blev foretaget forbi Sankt Pere De Rohda – gammelt kloster på bjergsiden. Utrolig udsigt til såvel kloster som ned over vor lille by. Første stop i Sydfrankeri hos Beatriz Garrigo og Patrick Loste – oppe i bjergene i meget uvejsomt terræn. Fantastisk smukt sted som de selv har bygget op. Købte en ruin som de fik bygget op igen over et par år. Swimmingpool på bjergsiden, atelier for såvel Beatris som Patrick. Vi fik afleveret en del malerier til Beatriz, og fik valgt 25stk keramik vi skulle have med hjem. Beatriz havde nogle store keramiske værker stående – værker som skulle vises på museum i Paris. Utroligt flotte. Disse værker en del større en tidligere, hvilket skyldtes ny ovn med plads til større ting. Fik snakket om Patricks heste og hunde. Vi undrede os over disse store hunde ikke var kommet løbende os i møde. Det viste sig at den sidste store hun var blevet dræbt af et stort vildsvin. Hunden var kæmpe stor og dræbte normalt mange vildsvin, men den var kommet i klammeri med hunvildsvin der havde smågrise/unger. Patrick havde i øvrigt fået brækket nogle ribben af en af sine heste, så han kunne ikke hjælpe med at få læsset keramikken. Vi undrede os meget over en masse køer i bjergene samt på vejene i såvel Spanien og Frankrig. Patrick fortalte at der var ”vilde” køer der gik rundt i bjergene – O`brian mente det var noget for dansk fjernsyns udsendelse ”nak og æd”, når man hernede kunne gå rundt og skyde vilde køer. Vi har kendt Patrick og Beatriz i mange år og fik hørt til hvordan det går med deres børn. Efter Beatriz og Garrigo videre til Gilles Olry. Maler vi har kendt igennem 25 år. Gilles lille by er næsten umulig at køre rundt i, idet gaderne er meget smalle. I år var en del lukket idet der blevet gravet i gaderne. Gilles fik vi en snak med over en kop kaffe, inden vi så på malerier i ateliet. Gilles har fået utrolig gang i den med store udstillinger og artikler i store kunstmagasiner i Frankrig. Han mente ikke at have noget han kunne undvære til de udstillinger han havde aftaler omkring. Vi fandt dog 7 spænden værker, som vi fik lokket fra ham. ”On the road again” og hjemad til vort nordspanske midlertidige hjem. I vor yndlings slagterbutik fandt vi nogle gode stegeben, som vi ville nyde som aftensmad. Vejret var blevet blæsende og lidt regnsuldt. På vejen fra grænsen og indtil vi drejer af ved Figueres var altallet af prostituerede der tilbyder sig i vejkanten faldet fra 25 til 3. Forhåbentlig har de fået en velfortjernt fridag. En god dag med skønne kunstværker, som vi glæder os til at vise i Danmark.

 

 

 


Rejsedagbøger fra tidligere år

Vi har lagt rejsedagbøger fra tidligere år op som pdf'er. Klik og læs rejsedagbøgerne.

Rejsedagbog 2016 - klik her og download pdf

Rejsedagbog 2014 - klik her og download pdf

Rejsedagbog 2013 - klik her og download pdf

Rejsedagbog 2012 - klik her og download pdf

Rejsedagbog 2011 - klik her og download pdf

Rejsedagbog 2010 - klik her og download pdf

Rejsedagbog 2009 - klik her og download pdf

Rejsedagbog 2008 - klik her og download pdf