Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Kalender

Her kan du se en oversigt over udstillinger og andre aktiviteter i Gallerie Rasmus.

Udstillinger i gallerierne

Under Odense og Skagen kan du læse meget mere om aktuelle og kommende udstillinger i gallerierne. 


Bolig & Livsstilsmessen 2.-3. marts 2019

Marienlystcenter, Windelsvej 138, 5000 Odense C

Her udstiller vi en række fynske kunstnere med gæster fra Frankrig og Spanien. Se fx værker af Malene og Frank Hammershøj ... Kunstforeningen Rasmus Odense vil være til stede, så kom forbi og få en snak med dem. Måske er et medlemskab noget for dig?

BOLIG & LIVSSTILSMESSEN ODENSE bliver afholdt i 4500 kvm messehaller og der vil være 120 udstillere. Åbningstiderne er 10-17 både lørdag og søndag.

På messen kan du få inspiration til alt til boligen: Nyt designkøkken, bad-miljø, designmøbler, lamper og gardiner, tag, vinduer og isoleringseksperter står klar med råd og vejledning.

Typehusfirmaer, banker og forsikringsspecialister kan vejlede nye boligejere.

Er du til italienske vine og delikatesser, eller vinrejser, kan du blive ført ind i et nyt univers.

Klik her og download gratis entrébillet (normalpris kr. 60)

Frank Hammershøj
 

Frank Hammershøj

 


Hillerød Kunstdage 29.-31. marts 2019 - FrederiksborgCentret, Milnersvej 39, 3400 Hillerød

Hiillerød Kunstdage, Nordsjællands mest alsidige kulturbegivenhed over tre dage med kunst i hele Hillerød og et rent mekka for alle kunstinteresserede.
Du finder særudstillinger, festlige ferniseringer og workshops. Du kan møde kunstnerne, komme på særomvisninger og opleve unikke særudstillinger. I FrederiksborgCentret er der stor kunstmesse med over 100 udstillere, særudstillinger og Den Censurerede Forårsudstilling med prisuddeling og publikumskonkurrence.

Særudstilling 2019 i FrederiksborgCentret – Dalís Verden
Værker af den spanske surrealist Salvador Dalí (1905-89)Man kan ikke opremse de 10 betydeligste kunstnere i det 20. århundrede uden at nævne navnet Salvador Dalí. Salvador Dalí var allerede som ung en dygtig raderer og blandede sig siden engageret i produktionen af sine mange grafiske tryk. Med skarpsleben radernål rettede og tilføjede han detaljer før godkendelsen af de grafiske plader til tryk. Takket være et nært samarbejde med Danmarks førende Dalí-specialist, Peter Olufsen, kan Gallerie Rasmus præsentere en omfattende særudstilling med Salvador Dalí-grafik ved Hillerød Kunstdage.

På udstillingen vises bl.a. signerede prøvetryk fra Salvador Dalis foretrukne grafikværksted J.J. Rigal i Paris samt en række grafiske blade, der stammer fra enken Denise Rigals private samling, bragt til Danmark af Peter Olufsen. Denne udstilling byder på en sjælden lejlighed til at se en imponerende samling af Dalí-grafik. Da de fleste af værkerne vil være til salg, er der faktisk også mulighed for at erhverve et eller flere af mesterens originale håndsignerede grafiske blade til en fornuftig pris. Der udstilles også skulpturer, tryk af vægtæpper, glas og skulpturer.

Under messen holder Peter Olufsen foredrag om Salvador Dali og hans grafiske værker.