Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Rejsedagbøger

Hvert år i maj/juni rejser Rasmus Og Elsemarie til Spanien, Frankrig og måske andre lande i Europa. Her møder de nogle af galleriets kunstnere og går på kulturel og kulinarisk opdagelse i det sydlandske.

Her kan du følge med i deres tur i år - vi opdaterer løbende siden med billeder og nye oplevelser:

 

13.5.18. Bilen læsses med ”returvarer” – malerier og skulpturer som vi vil have med retur til kunstnere i Frankrig og Spanien. Der står en række nye værker klar til os til diverse udstillinger og messer i Danmark hos vore udenlandske kunstnere.

 

 

Første stop bliver i Lyon hos Anne Brerot og Pierre Bonetto. vi kører hjemmefra fredag nat 19.5.18 kl. 3.00, så vi kan undgå trafikken i Hamburg.

19.5.18 op kl. 2.00 og afsted kl. 2.45. fin tur igennem Tyskland uden de store problemer. masser af køer imod os, men vi var heldige, og kørte igennem uden de store problemer. Ankom til hotel i Dole kl. ca 16.00. Fik et værelse, og efter at have slappet lidt af inden aftensmad på nærliggende grillrestaurant. kl. 20.00 på hovedet i seng for at være frisk til en ny dag.

20.5.18 op kl. 7.00 på dagen hvor vi skulle besøge vore 2 kunstnere i Lyon – Anne Brerot og Pierre Bonetto. Efter morgenmad maile til Anne Brerot om at vi landede kl 10.20, hvilket skete indenfor 1 minut. Anne havde spærret en parkeringsplads lige udenfor hendes dør. Vi fik læsset af af returbilleder, og fik udvalgt 30 nye malerier- bliver helt vildt at vise dem i Danmark.

 

 

Vi fik snakket lidt om kommende bog, som vi planlægger at udgive med hende. Vi kan lave en mindre udstilling i oktober/november i Odense, hvor vi viser nye malerier og præsenterer bog.

Vi har mange ting at få styr på – bl.a. at vi endnu ikke har fået en pastis, hvilket normalt er det første vi gør når vi kommer til Frankrig – det hører ligesom til. I Danmark drikker vi aldrig pastis – Det hører sig til i Frankrig.

 

 

Kl. 18.30 – efter en middagssøvn, kom Pierre Bonetto og Sophie forbi for at hente os. Sammen skulle vi indtage aftenmåltidet i Brasseri Georges – en fantastisk restaurant fra 1836. Enormt stor – 650 pladser i 4 lokaler. Som for 3 år siden høj stemning i lokalet, hurraråb for fødselarer mm. Maden er fremragende, og tjenerne friske – så det blev på ny en festlig aften. Efter middagen hjem i Sophie og Pierres have til drinks. Denne have kan ikke beskrives godt nok – en kæmpe marskendiserbutik er vel tættest på. Gamle ting, spøjse ting, kitch i alle afskygninger overalt – men gjort med stil. Det er Sophie der brænder for dette. Skøn aften udenfor i lunt vejr.

21.5.18 op kl. 6.30 og afsted efter morgenmad. Anne Brerots malerier var læsset, og disse afleverede vi hos Pierre Bonetto. Samtidig fik vi set hvad Pierre Bonetto havde klar til os. Begges afhenter vi på hjemvejen sidst i juni. Efter besøg hos Pierre afsted igen for at aflevere og hente nye malerier hos Joel Gangloff som bor imellem Lyon og Montpellier. Joel havde en række mindre malerier klar, hvorimod det kneb med større. Joel arbejdede på en stor udstilling til Avignon – en udstilling i nærmest et slot med kæmpe sale, så der skulle bruges mange store malerier. Joel ville få nogle klar til august, og sende. alle de mindre malerier ville han transportere til Pierre Bonetto i Lyon – så kunne jeg også afhente disse der på hjemvejen.

 

 

 

Efter lidt frokost hos Joel ”on the road again”.

Vi tog turen helt til Gerona i Nordspanien, hvor vi indlogerede os på hotel. Narcis Gironell havde vi ringet til for at høre om han kunne tage imod retur-malerier.

Hos Narcis så vi en række nye mixed media på plade, som vi havde bestilt – spændende. De var ikke helt færdige, men ville blive det inden vor tur retur til Danmark. Som sædvanlig havde Clara og Narcis fundet nye spændende madsted, og der kørte vi hen. Spænden forretter og grilretter som hovedret. Stor spændende restaurant, hvor vi valgte at sidde udenfor – skønt.

 

 

22.5.18 Efter en god nats søvn til Barcelona for at aflevere returværker – skulpturer til Artigasplanas og malerier til Benjamin Torcal. Vi har igennem årene modtaget en masse skulpturer og malerier, uden at returnere ikke solgte – så det blev i år. Vi fik set både nye skulpturer af Artigas og malerier af Torcal, og det tegner rigtig godt. Disse får vi umiddelbart før vi kører nordpå igen.  Hurtig aflevering og på vejen igen. Kl.14.00 indlogering på hotel i vort hjemsted i Nordspanien, hvor vi har været de sidste 36 år. Vores lejlighed var dog ikke ledig før lørdag – så det bliver 4 dage på hotel først. Fik ordnet en del mails og læst en del tekster.

 

 

Aftensmad på vor yndlingsrestaurant i vor lille by – Monterey - blot en salat, men mættende og lækker.

23.5.18. en dag på kontoret – afbrudt af tur til restaurant for måltid. enkel tilværelse.

24.5.18. tur til Cadeques for besøg hos dansk kunstner – Jessi Rask. Boliger liggende på Angel Rock. fantastisk bolig på klipper helt ud til havet. kæmpe stort med tilhørende bungalows og gæsteboliger, udover Jessis egen bolig. Ekstremt skønt. Et sus fra den store verden – Jessis søn tryllekunstner i Los Angeles og Las Vegas og datteren i Los Angeles. Jessi selv skulptør og tegner mm. Vi så flere spændende projekter hun var i gang med. Arbejder i bronze og marmor – marmor i Carrera i Italien. herudover i gang med større installation som indeholdt figurer af nøgne mænd, havets brusen og lys. Tidligere har Jessie udført over 300 frimærker for mange lande – bl.a. en del afrikanske lande.

Siddende i dybe sofaer, skuende ud over havet med et glas i hånden samtidig med hyggelig snak -  er lige til at holde ud.

Jessie har vi kendt en del år. hver gang vi besøger hende er vi lige imponerede – ikke mange kunstnere har stab af have-, og  tjenestefolk ansat – så vi bliver vartet op. Helt sjovt at prøve.

 

 

 

 

25.5.18. Dagen hvor vi kunne komme ind i vor lejelighed i vort midlertidige hjemsted. Først på marked, og så afsted. Skønt på ny at sidde på terrassen skuende ud over havet med Pyrenæerne i baggrunden. Holde øje med at de 5 fiskekuttere kommer hjem fra havet, og fiskeauktionen går i gang ved 19. tiden. Kl. 21.04 solnedgang imellem bjergene på modsatte side af vandet/fjorden – jo vi har travlt. Ps kom i øvrigt i gang med en af de flyttekasser med bilag jeg har med, fik sorteret en del, og smidt noget ud.

Nedenfor vor altan var en række kvinder i gang med at hænge gule bånd op i gelænderet – tegn på ønske om selvstændighed for Catalonien. På mure var skrevet ”Catalonien frit” og ”Pudgemont som præsident”. Der har altid været tegn på ønske om selvstændighed, men slet ikke i en grad som i år. Alt tyder på de er nødt til at finde en ordning. Cataloniens befolkning er splittet, men alle utilfreds i en eller anden grad. ”Madrid regner os slet ikke og det er os der betaler de største skatter, men osse os der får mindst igen”. Dette oprør hører ikke op før Madrid har givet sig i en eller anden grad.

 

 

26.5.18 morgenmad på hotellet, hvor vi faktisk havde booket indtil i dag, og derefter til vor yndlingsslagter for at proviantere til nogen tid. Grisekæber, Osso Buco, en stor kylling, hakket gris og okse, nakkekoteletter, pølser + det løse.

   

 

Derefter middagssøvn og på ny i gang med at sortere bilag før champions leag finale – Real Madrid og Liverpool. På 6-7 kanaler i tv kører der stort set ikke andet en optakt. Møgkamp, Liverpool og Real Madrid. Det lykkedes på ny Ramos fr Madrid at ødelægge en kamp. Normalt laver han altid professionelle frispark – jeg har aldrig set ham gå ind i en nærkamp uden at lave frispark, men denne gang overgik han sig selv. De første 20 minutter lavede Liverpool legestue med Real Madrid, og det kunne Ramos ikke lide. Med et meget beskidt greb om ægypteren fra Liverpool flåede han ham til jorden. En ting ville være at han fik ham til jorden, men det nøjedes han ikke med – han holdt så fast og smadrede derved hans skulder. Ramos burde efter min mening ikke have lov at sætte sine ben på en fodboldbane – ikke kun på grund af denne kamp, men også alle tidligere.

27.5.18 Årets første gåtur – hårdt. Derefter en dag på kontoret. En række gamle citroen cv 4 (hedder de vist nok (red. eller 2 CV)) besøgte vor lille by – spøjst at se de afskygninger af denne bil der alligevel findes.

 

 

28.5.18 gåtur kl 7.00 og derefter en dag på kontoret. fik virkelig hul på planlægning i detaljer af H C A festival mm. Første sorteringsomgang af bilag blev tilbagelagt, og en masse smidt ud.

29.5.18 endnu mere kontorarbejde afbrudt af middagssøvn.

30.5.18 Dagen hvor jeg var indstillet på at tage turen op over bjerget bag os. Sidste år gjorde jeg det hver morgen, men var lidt tøvende i år. kl. 6.00 fik jeg mig taget sammen til at begynde, og jeg blev overrasket over at det gik – ikke let, men alligevel. Jeg hev noget efter vejret, og holdt en ekstra pause, men over kom jeg – var vældig tilfreds, og nød udsigten deroppe fra. Et fantastisk hus var opført på toppen siden sidste år – imponerende. Turen blev dog ikke udvidet endnu – sidste år tog jeg dagligt og lagde lidt på, lige indtil jeg faldt ned og slog mig frygteligt.

 

 

 

 

Hjemme på terrassen til havregrød, vældig tilfreds med mig selv – fik vi talt dagens opgaver igennem. Først på marked i Llanca, og derefter på besøg i Galleri Horizonte hos Silvy og Ralph Bernabei.

 

 

   

 

Vinterens frembringelser i Ralph´s atelie blev set – altid spændende. Hans arbejde med at kombinere maleri og skulptur, og samtid udnytte rums hjørner virker spændende og anderledes. Ralph har indenfor de sidste par år haft meget at gøre i Schweitz med større udsmykningsopgaver, og det kommende år virkede også somom noget var på vej andre steder i verden.

I galleriet så vi fotos af værker der ville blive vist i løbet af sommeren – i modsætning til Danmark er det her i nordspanien Sommerhalvåret der er højsæson. Første fernisering finder dog sted efter vi er taget hjem.

Vi aftalte at vi ville komme til Cerbere i sydfrankrig kommende lørdag hvor de i den gamle banegård havde præsentation af Galleriets nye tidsskrift med efterfølgende spisning. Anne Fugl – formand for Kunstforeningen Rasmus-Odense og Flemming Fugl vil vi tage med og præsentere blive for Silvy og Ralph – og alle andre vi kender i selskabet.

Vi tog efter et par timer afsked med galleriet og spiste frokost på vej hjem i restaurant nær Llanca. Restauranten har nok en af de største buffeter jeg nogensinde har set, og hvert år undrer jeg mig over at jeg ikke kan få plads nok på min tallerken. Fisk, kødretter, salater, tapasretter, desserter, oste mm. 17euro incl vin, vand, sangria mm.. Alle retter virkelig veltillavet – og kokke hele tiden over maden for at fylde op og rette til. Jamen dog – hvad må vi ikke igennem – godt vi har lokalerne til det.
Derefter hjem i lejligheden og 1 time på ryggen. Fantastisk opfindelse.

 

 

Dagen sluttede som så mange gange før – siddende på terrassen i mørke og nyde stilheden. Det er ikke alle fornøjelser der koster penge.

31.5.18 en dag på kontoret afbrudt af frokost på restaurant i marinaen.

1.6.18 til Gerona på besøg hos vore kunstnere Clara Olivieras og Narcis Gironell, hvor vi skulle møde Anne Fugl (formand for kunstforeningen Rasmus Odense og hendes ægtefælle Flemming) kl. 10.00. Anne og Flemming var landet i Gerona aftenen før. Vi fik kigget på begges arbejder, herunder hvad vi planlægger at bringe til Danmark senere på måneden. Kaffe og snak på deres skønne terrasse – blandt andet om kommende søndags middag på restaurant i bjergene, hvor Clara og Narcis har formidlet kontakt til denne meget spanske restaurant. Efter et par timers snak i bilerne og på vej mod vort nordspanske hjem. På vor restaurant på vejen imellem Figueres og Llanca faldt vi lige over deres kæmpe buffet på ny. Vore gæster burde prøve den. På vor terrasse blev der så senere lagt planer for de kommende dage.

2.6.18 kl. 12.30 til reception i den gamle station/hotel i Cerbere i sydfrankrig – helt ud til Middelhavet. Galleri Horizonte udgav deres 5 nummer af deres bogprojekt. På vej derop ind i Port Bou for at se denne lille stationsby, som før i tiden var mødested for alverdens interailere.

Ved receptionen holdt Ralph Bernabei en længere, for os, uforståelig tale på spansk. Vi så 2 videoer – en meget interessant med japansk kunstner, og en ufattelig underlig og kedelig. Champagne med en masse lækre småting at spise, efterfulgt af større buffet med ikke mindre lækre spiselige ting – herunder østers. Vi mødte en masse nye mennesker samt personer vi kendte fra tidligere år.

Den gamle banegård / hotel i Cerbere er en oplevelse i sig selv. En bygning der virkelig er bygget efter den plads den nu fik tildelt. Meget spids fortil og bredere bagtil. En del etager høj og med masser af udendørs gange og terrasser hele vejen rundt. Fra fotos i bygningen kunne vi se at der i tyverne og trediverne have været gang i den med underholdning og dans.

 

 

Efter nogle timer forhold vi på ny Cerbere og kørte hjemad. Resten af dagen afslapning og snak. under snak bl.a. Kunstforeningen Rasmus planlagte tur til Lyon i 2019. Denne spændende by som ikke ret mange danskere kender. Vort kendskab til byen skyldes jo udelukkende at vi har fået kunstnerne Anne Brerot og Pierre Bonetto i galleriet.

3.6.18. Dagen hvor vi skulle mødes med en række af vore spanske kunstnere. Det blev en hel fantastisk dag. Første stop var i Quim Domenes atelier. Quim Domenes har det mest fantastiske atelier med en masse arbejder i såvel maleri, collage, skulpturer mm, og på ny var vi fulde af beundring over hans arbejder.

Vi kunne huske at vi i 2017 så en udstilling i Ceret i sydfrankrig af Salvador Dali inspirerede værker. Disse værker spurgte vi ind til, og Quim fandt 3 mindre og 1 stort værk frem. I Gallerie Rasmus arbejder vi i øjeblikket sammen med Peter Olufsen fra CD-Klassisk der har imellem 200 og 300 Dali særker. Vi har værker af Dali med i Skagen, I HCA festival Odense 2018, Hillerød Kunstdage i Hillerød 2019 o.s.v. – det kan blive spændende at Quim værker sammen med Dalis originale raderinger og tegninger mm. Udover Dali viste Quim os også nogle værker inspireret af gamle forsider fra det danske ugeblad ”Hjemmet”. Da Quim for nogle år siden var i Danmark fandt han på et marked en bunke gamle blade. ligeledes meget spændende. Quim havde for øjeblikket meget travlt, idet han arbejdede på flere udstillinger samtidig. En udstilling med større værker til kirke i Frankrig, og udstilling i Japan. Selvom vi næsten ikke kunne løsrive os måtte vi videre. nogle stykker frem som vi var vældig tilfredse med. Rusinol underviser på kunstskole i Olot, og oplyste at hun ville holdemed dette i 2019, og koncentrere sig om maleriet.

 

 

Vi kørte til Rusinol Masramons atelier. Rusinol skal have værker med på udstilling i september 2018 i Odense. Rusinol beklagede sig over ikke at have så mange værker, men vi blev dog ikke skuffede. vi fandt nogle stykker frem som vi var vældig tilfredse med. Rusinol underviser på kunstskole i Olot, og oplyste at hun ville holdemed dette i 2019, og koncentrere sig om maleriet.

 

 

Vi tog afsked og kørte videre mod Maria Perello og Pere Sala, som ligeledes begget er med på udstilling i Rasmus Odense 2018. Indenfor i atelierne faldt vi først over en masse halvfærdige skulpturer at Pere Sala – fantastisk. Vi har virkelig manglet skulpturer af ham, og her var en masse som ville blive klar til HCA festivals fra 20.8.18, hvor vi først vil vise dem på Filosoffen, og efterfølgende i Galleriet i Odense. Pere oplyste at han ville komme op med dem. Dette vil være helt utroligt. nogle stykker frem som vi var vældig tilfredse med. Rusinol underviser på kunstskole i Olot, og oplyste at hun ville holdemed dette i 2019, og koncentrere sig om maleriet.

 

 

 

 

Længere inde i Maria og Peres atelier gik vi ombord i en række nye malerier af Maria Perello. Dette var ligeledes utroligt. Maria´s motiver er personer i vand, og de er utroligt dygtigt udført. Spændende, spændende, spændende. Vi aftalte at vi senere ville komme forbi og afhente 9 af dem.

 

 

Efter lidt at drikke i deres private blev vi enige om at køre ud til den restaurant i bjergene vi havde aftalt at mødes med en række andre af vore kunstnere i Nordspanien. Pere skulle køre foran, idet vi ikke kunne finde derud. Vejen derud er meget snoet, og restauranten ligger åbenbart ikke på en vej – vi kunne i hvert fald ikke sætte den ind i GPSèren.

Vel ankommet til restauranten fik vi gensyn med en masse gæs, påfugle, høns og andre dyr der løb frit omkring. lidt efter lidt ankom resten af selskabet – og til aftalt tid kl. 14.00 – og ikke spansk tid, men lige på klokkeslæt.

 

 

Restauranten var fuld, men vort selskab – 25 – fyldte godt op, og var i stand til at overdøve såvel resten af folk i lokalet og dyr udenfor der også vil snakke med.

Den ene ret efter den anden kom på bordet. Salater, diverse hjemmelavede pølser med hjemmebagt hvidt brød, spansk skinke, ris, 2 slags snegle, and, okse, gris – herunder grisetæer, kylling, kanin, desserter: crama catalan, is, friskost med sirup, kaffe, cognac, snapslignende væske, rødvin, vand og formodentlig en masse som jeg havde glemt. Et hurtigt friskt personale, som knoklede med nye tallerkener, retter ind og ud mm var med til at give en skøn, morsom stemning.

 

 

 

 

Benjamin Torcal var især i sit es – til værtinden roste han hende for alle hendes forretter, og var spændt på hvad der herefter ville komme. Hun foreslog en entrecot – men ingen kunne selvfølgelig klemme mere ned. Da Benjamin fortalte om hans evner udi at give massage samtidig med han sang Gospel var der selvfølgelig en del der meldte sig til at prøve - herunder værtinden.

Mætte og i højt humør tog vi afsked med selskabet. Inden afskeden havde vi dog lavet en række aftaler om afhentninger mm., så vi kommer fortsat ikke til at kede os inden vi tager tilbage til Danmark. Hjemturen blev foretaget i et frygteligt regnvejr.

Hjem på terrassen for at fordøje dagens oplevelser. Det var søndag aften og alle weekend-turisterne var taget hjem – skønt. At sidde på terrassen i mørke og nyde stilheden er fantastisk ovenpå en så oplevelsesrig dag.

4.6.18 Sammen med Anne og Flemming skulle vi til Port Legat og se Salvador Dalis hus. Vi håber så det er muligt at komme ind, selvom vi ikke har bestilt billet. Der kan max komme 10 ind af gangen.

På ny en oplevelsesrig dag i det nordspanske. Vi kørte til Port Legat, og fandt rigtig nok ud af at mandag var lukkedag i Salvador Dalis hus. En skam – vi ville gerne have vist Anne og Flemming huset, som er utrolig spændende. Området og fiskerne som var ved at rense fisk på kajen ved huset var dog også utrolig spændende at kigge på. Fiskerne var kommet ind med de mest mærkelige fisk, som de var ved at rense.

 

 

 

 

En tur igennem Cadeques, i alle de smalle gader, langs havet var ligeledes en fin oplevelse. klokken 12.00 var vi inviteret til den danske kunstner Jessi Rask til frokost.

På ny en fantastisk oplevelse at befinde sig i dette prægtige område helt ud til havet. Kæmpe hus og en masse mindre boliger på området – alle disse boliger indrettet og bygget af Jessi selv.Vi blev placeret i de store bløde sofaer med en masse frugt med champagne, hvidvin, pastis mm., Dette var blot indledende øvelser. Efter nogen tid flyttede vi til spisebord hvor der blev disket op med utrolig lækker mad i rigelige mængder – det er hårdt at være gallerist. Mandag er der markedsdag i Cadeques, så frugt og grøntsager mm var hentet på markedet om morgenen. På en klippe lidt fra hvor vi spiste, var der sørget for underholdning for de kvindelige gæster. En adræt nøgen mand lå og tog sol kun afbrudt af Yoga-øvelser ind imellem. Det var åbenbart en daglig foreteelse. Hvad man da oplever.

Snakken gik livligt – Jessi havde besøg af pige fra Danmark, som ville forsøge at skrive en bog om Jessi. Jessi og hende klarede madlavning og servering – Jessis normale tjenestefolk havde fået fri.

En skøn eftermiddag fik også sin ende – efter tur rundt i alle halvøens boliger, som Jessi som sagt havde indrettet og lavet samt kig på en del af Jessis skulpturer og installationer var det tiden at drage hjemad, fyldte med skønne oplevelser på ny. Halvøens boliger stod først og fremmest til brug for Jessis børn og deres venner. Det meste af året stod de tomme.

 

 

ps – mail fra Benjamin Torcal modtaget – weekenden i Barcelona var planlagt. Besøg i atelier hos Laura Iniesta, Maise Coral m.fl. samt besøg i Sitges og flamenco i Palau de la Musica samt det løse – man bliver helt forpustet.

5.6.18. efter morgenmad afsked med Anne (formand kunstf. rasmus odense) og flemming. Resten af dagen kontorarbejde, herunder planlægning udstillinger 2019. Sidst på eftermiddagen 10 minutters regn meget voldsomt.

6.6.18 frokostmøde i restaurant med Galleri Horizonte i Port Bou ved havnen. En masse snak om Ralphs aktiviteter rundt omkring og kommende udstillinger i galleriet. lækker mad, herunder gaspazio lavet af kirsebær – aldrig prøvet før men lækker. Resten af dagen kontorarbejde i lejligheden.

 

 

7.6.18. fik klaret nogle tlf. samtaler, kontorarbejde omkring kommende HCA festival i Odense mm.. weekenden i Barcelona og omegn på plads, herunder afhentning hos Maise Corral og Laura Iniesta.

8.6.18. på markedet for grøntsager – oprydning i bilen, idet vi senere i dag begynder at læsse malerier mm ind til hjemturen. 14.30 afsted mod forstad til Barcelona, hvor Maise Corral bor. Bilen parkeret tæt på atelieret, og udvælgelse af malerier til Danmark blev påbegyndt. Maise havde tidligere oplyst at hun havde malet mange malerier til os, og det var rigtig – og hvilke. Vi fik udvalgt og Maise og hendes mand inviterede på vinsmagning på nærliggende lille by, som åbenbart var en kendt ”vinby”. Marker ”over” Barcelona, og flere små vinhuse med smagning og restaurant.

 

 

 

 

Vi havde desværre ikke megen tid, idet vi skulle være i Benjamin Torcals gade i centrum af Barcelona kl. 20,00, på hvilket tidspunkt det var tilladt at parkere. Vi landede præcis kl. 20.00, og Benjamin havde parkeret sin bil – og vi kunne overtage pladsen. Sammen med Benjamin kørte vi ud til hans svoger i Sct Andrew hvor bordet var dækket til aftensmad. Benjamin som er en forrygende kok havde købt ind til grill, og efter en del vanskeligheder fik han den i gang. Som sædvanlig hernede masser af kød m tilbehør, masser af snak, herunder Cataloniens selvstændighed – et emne de ellers meget nødigt tager op, men jeg fik alligevel lidt i gang. Jeg vil meget gerne vide mere om hvad det er der foregår i denne del af verden, som jeg holder så meget af. Hele dette ønske om selvstændighed virker i år meget voldsomt, og optager dem så meget at der må findes en løsning. Det splitter familier, og skaber enorme problemer. Selv folk der ikke går ind for Cataloniens selvstændighed synes Madrid nedgør regionen, og overhovedet ikke regner dem for noget. Samtidig er det Catalonien der betaler mest til fællesskabet.

En skøn aften fik sin ende, og vi drog ud til Benjamin Torcal og Merce for overnatning.

 

 

9.6.18 Efter morgenmad tog vi vores bil og kørte ud til Laura Iniestas atelier. Vores GPS havde godt nok problemer – syntes somom nogen inde i maskineriet ikke kunne blive helt enige om hvor vi fandt denne lille gade. Til sidst lykkedes det dog, og vi kørte bilen op foran op/ned kørsel til parkeringskælder, hvor den eneste mulighed for parkering fandtes. I atelieret blev vi placeret på stole i medens Laura og Jordi (Lauras mand) stillede det ene maleri efter det andet frem – vi havde blot at sige ja eller nej. ”det er fedt at være gallerist”.

 

 

 

 

Laura havde ladet sig inspirere af sit besøg i skagen for år tilbage, ligesom hendes interesse for jazz-musik og fandt vej til lærrederne – spændende. Vi fik valgt færdigt, og fik læsset malerierne. Jordi og jeg kørte bilen op til parkering foran deres privatbolig – Jordi havde i forvejen reserveret plads til os. På en eller anden forunderlig måde må de spanier havde fundet ud af hvor madglade vi er – Jordi havde på ny fremtryllet skøn mad. Først gulerødder og andre rå grønsager til at dyppe i creme der bl.a. indeholdt skimmelost, lækker skinke + diverse. Derefter Paella a la Jordi og sluttelig is med lun kage. En masse snak og derefter blev vi kørt ind for enden af ramplaen. Vi gik og så på livet på Ramplaen over Placa Catalunia og op til Merce og Benjamins hjem. Flere gange standsede vi og sad på bænk for at kigge på forbipasserende – enormt hvor mange turister fra Kina og Japan der er i Barcelona, og enormt hvor mange fotos der bliver taget med hjem i form af Selfies og fotos af hinanden foran alting. Jeg snuppede også lige en blunder – nu da vi alligevel sad ned. Efter lang gåtur hjemme i lejligheden hos Merce og Benjamin, hvor jeg snuppede et par fodboldkampe på TV inden værterne kom hjem. Aftensmad og snak omkring dagens begivenheder inden på hovedet i seng for at være friske til morgendagens begivenheder.

10.6.18 op og i bil på ny. Vi skulle ud og opleve Sitges, en skøn by syd for Barcelona – helt ude v kysten. Museumsbesøg gik i vasken, idet der kun var ½ time til lukketid. Men rundt i en masse skønne små gader, kaffe i strandcafe og tapas i Sitges ældste tapas-restaurant. En masse skønne små retter. Benjamin havde bestilt undervisning i Bacardi-rom museum, og drikkeri kan hurtigt gå over til at blive videnskab. Skaberen af Bacardi Facundo Bacardi stammede fra Sitges, men tog til Cuba hvor han skabte Bacardi-rommen. Da Spanierne blev smidt ud af Cuba med hjælp af USA flyttede han sin virksomhed til andre steder i Langtbortistand. En charmerende pige fortalte en masse, som vi ikke forstod et kvæk af, og til sidst landede vi i baren ved en bartender, der forstod at gøre mixning af drinks til en videnskab. Først viste han hvordan flere drinks skulle mixes, inden vi selv skulle prøve. Mojito, Cuba Libre, Pi´na Colada m.fl.. Jeg valgte Mojito – dog med noget mindre sukker end foreskrevet. En rigtig Mojito indeholder åbenbart 6 cl rom – målt op ved at tælle langsomt i medens man hælder. Utrolig hvad man kan lære midt på dagen.

 

 

Lige da vi ankom til Sitges så vi et band stille op med ryggen mod havet, og senere oplevede vi det spille, og det havde de tydeligvis øvet sig på – lød fantastisk godt, så der blev vippet med fødderne i sommervarmen.

En tur igennem Sitges´s gader bar tydeligt præg af at den er blevet samlingspunkt for en masse bøsser og lesbiske – parrene der gik med hinanden i hånden var oftest af samme køn.

Hjem i Merces og Benjamins lejlighed til en lur og fodboldkamp på skærmen. Sverige og Peru enormt kedelige.

Kl. 20.30 en taxi til Palau de la Musica, hvor vi havde bestilt billetter til aftenens forestilling. Palau de la Musica oplevede vi for første gang sidste år – men kun til rundvisning. Aftenens forestilling var en blandet koncert og danse forestilling med opera, spansk dans og spansk sang – aldrig har vi oplevet det flottere. Vi har set meget Flamenco og hørt spansk sang, men dette overgik alt. Opera fra flere kendte operaer og en masse sørgelige spanske sange opført til lige med temperamentsfuld dans – understøttet af meget dygtige musikere. Dagen efter er det lige før vi begynder at klappe og pifte på ny. Hvis nogen har en aften fri i Barcelona – få en billet til Palau de la Musica, alene salen og bygningen er et besøg værd. Ca 90% af de besøgende var kinesere eller japanere, og inden forestillingen farede de rundt og tog selfies og fotos af hinanden foran alt muligt . Efter speakeren havde meddelt at forestillingen begyndte og man ikke måtte tage billeder blevet alle apparater lagt væk- flot.

 

 

 

 

Vi tog ud i den lune aftenluft og fandt en taxi for at finde vores bil som var parkeret ved Laura Iniestas bolig. Igennem Barcelonas gader og ud på motorvejen imod vor nordspanske midlertidige hjem efter 3 skønne dage i Barcelona – store oplevelser og en masse god kunst med hjem.

De 170 km var næsten helt oplyst uden brug af kunstigt lys. Det lynede helt vildt – uden samtidig regn. Først et par kilometer før vi var hjemme begyndte det at dryppe lidt. Ud på terrassen i stilhed og mørke for at fordøje vore oplevelser. Skønt.

11.6.18 op til gråvejr, som dog hurtigt slog over i sol og blå himmel. Aftenens menu blev planlagt – grisekæber og efterfølgende pandekager. Efter morgenmaden gik det op for mig, hvor meget arbejde jeg mangler at udføre hernede, inden vi tager hjem – så i gang ved pcéren.

Kommende torsdag, afhentning malerier mm hos Rusinol og Quim Domene samt Maria Perello og Narcis Gironell torsdag. Kommende søndag leverer Artigasplanas skulpturer og Benjamin Torcal malerier – inden vi så fredag den 22.6. kører hjemad hvor vi på vejen afhenter malerier af Pascal Bordaries, Joel Gangloff, Pierre Bonetto og Anne Brerot i Frankrig.  

12.6.18 op til gråvejr 7.15, som dog under morgenkaffen begyndte at ændre sig til blå himmel. en arbejdsdag ved pcéren og sortering truede. Og sådan blev det.

13.6.18. orden på malerier og andet i bilen, idet der i morgen skal malerier m ind fra 4 kunstnere i Olot og Gerona. I Gerona skal vi spise frokost på Roca brødrenes forældres restaurant. Roca brødrenes restaurant har været verdens bedste restaurant, og er i 2018 nr 3.

14.6.18 hjemmefra 7.45 imod Olot for afhentning af malerier mm hos først Quim Domene og Rusinol Masramon. Quim Domene som ikke er verdens største engelsk-ekspert havde heldigvis hans sekretær Nuria Casals Tutau til stede. Vi fik valgt det sidste ud og pakket i bilen. Quim´s Dali-inspirationer, som jeg havde håbet kunne være klar til Hillerødmessen i marts 2019, hvor vi viser en samling på ca 300 værker af Salvador Dali kunne vi desværre ikke få med. Værkerne skal vises i en katedral i sydfrankrig. Vi aftalte at vi ville gemme dem til efteråret 2019 i Gallerie Rasmus-Odense – vi kunne så vise udstilling med såvel Salvador Dali og Quim Domene. hvis vi kan få det til at passe sniger vi også lige en udstilling ind i Grenen Kunstmuseum / Gallerie Rasmus. Vi fik alt læsset og en kop kaffe og snak på nærliggende cafe blev det også til.

 

 

 

 

Derefter til Maria Perello og Pere Sala, hvor vi kun skulle have Maria´s malerier med. Pere Sala kommer selv op med skulpturerne til udstilling i Odense fra 19.8.18. Maria var meget øm over sine malerier, og bange for de skulle stå for varmt i vores bil for længe. Vi aftalte at de kom op til vort nordspanske hjem kommende lørdag med dem – vi kunne så have dem i lejligheden indtil vi kørte hjemad.

I 2017 nævnte Pere Sala en spansk maler som jeg ikke kunne glemme. Vi ringede til ham og han var stadig meget interesseret i at få malerier til Danmark. Pablo Maeso hedder han. han havde dog en udstilling inden længe i Spanien, så han kunne ikke undvære en masse. han sendte fotos, og der var flere af den type jeg faldt for. maleri på en baggrund der snarere var tegning – stor kontrast i værkerne. Pablo kunne evt. komme med sammen med Pere og Maria lørdag, så det bliver spændende.

On the road again imod Gerona. Hos Narcis Gironell og Clara Olivieras fik vi hurtigt pakket deres værker i bilen.

 

 

 

 

Vi havde aftalt at frokosten skulle indtages i restaurant Cam Roca i Gerona. Restauranten drives af faderen til de 3 Roca brødre, som i dag driver verdens tredje bedste restaurant Can Roca (2018) – jeg mener faktisk den har været den bedste. Roca brødrene spiser hver dag deres frokost hos faderens restaurant sammen med deres personale.

Cam Roca er en typisk Catalandsk restaurant med almindelig Catalandsk mad. Menu til 11 euro – 4 retter velsmagende mad. jeg valgte salat, paellalignende våd risret m rejer, kylling mm, typisk bachelau fiskeret og sluttelig crema catalan. Et godt råd – find de restauranter hvor vejarbejderen og chaufføren finder hen. Her var propfyldt i et simpelt, ikke særlig charmerende lokale – men hvor var der smag i maden.

 

 

Efter måltidet kørte vi hen for at kigge på restaurant Can Roca. Clara og Narcis havde spist der – den lille menu m 17 retter. Ved nabo-bordet havde siddet et ægtepar der havde bestilt den store menu m 27 retter – hustruen gav op før ret 20. Narcis fortalte at Roca brødrene havde hver sit ansvarsområde – den ene var en fantastisk kok, den anden vinekspert, og den tredje kunne trylle med desserterne. Brødrene havde lige købt et gammelt sygehus, hvor de ville lave en isfabrik.

 

 

Vi tog afsked med Clara og Narcis og drog hjem efter endnu en oplevelsesfuld dag. På vejen hjem fik vi købt ind til kommende uges middage for en del af vore nordspandske kunstnere som kommer forbi med de sidste værker til Danmark. Solen gik ned 9,04 som den plejer -denne gang uden at gøre særlig meget ud af det. I øvrigt blæser det for tredje dag i træk – tramontana. De påstår det enten er 3 eller 6 dage, så vi har 3 dage til gode.

 


Rejsedagbøger fra tidligere år

Vi har lagt rejsedagbøger fra tidligere år op som pdf'er. Klik og læs rejsedagbøgerne.

Rejsedagbog 2016 - klik her og download pdf

Rejsedagbog 2014 - klik her og download pdf

Rejsedagbog 2013 - klik her og download pdf

Rejsedagbog 2012 - klik her og download pdf

Rejsedagbog 2011 - klik her og download pdf

Rejsedagbog 2010 - klik her og download pdf

Rejsedagbog 2009 - klik her og download pdf

Rejsedagbog 2008 - klik her og download pdf