Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Kunstforeningen Rasmus Odense

Kære Medlem

Velkommen til Kunstforeningen Rasmus Odenses hjemmeside.

Her vil vi løbende informere jer om vores kommene aktiviteter og lidt om, hvad vi tidligere har arrangeret.


Generalforsamling 2017

Der indkaldes til generalforsamling i Kunstforeningen Rasmus Odense fredag d. 28. april på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel og igen i år består arrangementet af spisning, generalforsamling og bortlodning af årets indkøbte værker. Vi har i år 70 værker til udlodning. De indkøbte værker er udstillet i Gallerie Rasmus i perioden 6.- 26. april. Værkerne er også tilgængelige fredag d.29. fra kl.16.00 på Radisson Blu H.C.A. og endelig kan I få et overblik over værkerne på galleriets hjemmeside: www.gallerie-rasmus.dk Klik på - og <Indkøbte værker>, så ser I de 70 værker - størrelse og art.

Oversigt over indkøbte værker 2016-2017 - klik her og download værkoversigten

Arrangementet afvikles som sidste år med spisning kl.17.45 og generalforsamling kl. 19.15 og et forventet afslutningstidspunkt for hele arrangementet ca. kl. 22.00.

Se dagsorden med mere udsendt sammen med NYT 96 d. 24.3. 2017


Kommende arrangementer 

Medlemstur til NordArt i Rendsburg 23.-24. september 2017.

Efter utallige opfordringer har vi besluttet at udbyde en weekendtur til Nordtyskland.

Tilmelding til Kurt fra fredag d. 31. marts på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller mobil 2041 4762 Indbetaling fra 1. april til tirsdag den 11. april 2017 - til Solvejg: Danske Bank: 4703- 0006686184 med angivelse af navn + medl.nr. + antal personer i de forskellige priskategorier. Medlemmer, der indbetaler efter den 11. april kan ikke påregne at kunne deltage, da der er et begrænset antal hotelværelser i byen, og NordArt er blevet ”must see” i Nordeuropa.

Se nærmere i NYT 96.

 

I oktober gælder det Clay.

Vi besøger keramikmuseet Clay som opfølgning på medlemsturen til Tommerup Keramiske Værksted i november -16. Der afholdes nemlig 25 års jubilæumsudstilling for TKV, hvor vi kan se et udvalg af de værker, som er skabt i Tommerup. Der vil bl.a. være værker af Peter Brandes og Bjørn Nørgård. Besøget byder på rundvisning og kaffe m. kage efterfølgende, samt mulighed for at besigtige stedet i øvrigt.

Tilmelding: Fra 3. april til 23. september 2017 - først til mølleprincippet gælder som vanligt. Se nærmere i NYT 96.

 

Udlandstur 2018. Turen går til Basel maj 2018

Mere om denne tur - program, pris og dato - i næste NYT i juni 2017


Nyhedsbrevet NYT

Vi udsender løbende nyhedsbrevet NYT til vores medlemmer. Her kan du læse det seneste:

NYT 96 - aprilkvartal 2017 - klik og download

NYT 95 - januarkvartal 2017 - klik og download


Vi har brug for din hjælp

Som nævnt op til generalforsamlingen vil bestyrelsen gerne inddrage interesserede medlemmer i bestyrelsesarbejdet, så vi kan fastholde og udvikle vore aktiviteter.

Har du lyst til at give en hånd med til fx.:
- at planlægge og afvikle ture/arrangementer for medlemmerne.
- at arrangere den årlige udlandstur.
- at medvirke ved vore HCA-Festival-aktiviteter eller lignende arrangementer.
- at etablere og afvikle en kunst- bytte låneordning for medlemmerne. Andre aktiviteter er også velkomne.

Alle aktiviteter vil ske i samarbejde med et eller flere bestyrelsesmedlemmer.

Send en mail til formanden: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Husk at oplyse om medlemsnr. og tlf.nr., så indkalder vi de interesserede til et møde i galleriet, hvor vi drøfter det videre forløb.


Ros og ris

Vi er altid interesserede i at høre fra medlemmerne - hvad synes du, vi gør godt, hvad kunne vi gøre bedre og har du eventuelt forslag til bestyrelsen?

Skriv en mail til bestyrelsesmedlem Bjarne Strøh Andersen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med forslag, gode ideer, ris og ros. Forslagene drøftes på bestyrelsesmøderne, og vi svarer i nyhedsbrevet NYT og her på hjemmesiden.

Vi ser frem til dialogen.

Venlig hilsen bestyrelsen


Om Kunstforeningen Rasmus

Kunstforeningen Rasmus Odense blev stiftet i 1993 og har gennem en årrække haft ca. 400 medlemmer.

Formålet med foreningen er at give medlemmerne gode kunstoplevelser. Dette sker ved opkøb af kunst i Gallerie Rasmus til bortlodning blandt foreningens medlemmer og ved besøg og rejser i ind- og udland.

Gennem årene er det blevet til besøg i bl.a. Barcelona, London, Stockholm, Budapest, Riga og Hamborg.

Medlemskontingentet er 800 kr. om året. Som medlemmer optages enkel personer, par, firmaer, institutioner eller kunstforeninger. Medlemskontingentet giver ret til deltagelse i kunstforeningens arrangementer og i den årlige generalforsamling og bortlodning, som finder sted i sidste halvdel af april.

Hvis du er interesseret i at blive medlem af Kunstforeningen Rasmus Odense, kan du kontakte kasserer Solvejg Jensen via e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..