Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Kunstcirklen Odense

Gallerie Rasmus puster nyt liv i kunstcirklerne. I ”gamle dage” var der en række kunstcirkler tilknyttet Gallerie Rasmus i Odense. Ideen er god og nu puster vi nyt liv i begrebet. I februar 2016 starter vi op med endnu en runde med nye billeder i Kunstcirklen i Gallerie Rasmus, Odense.

Hvordan fungerer en kunstcirkel?

En kunstcirkel er kort fortalt en kreds af kunstinteresserede, der låner kunst i galleriet. Rasmus udvælger et antal kunstværker svarende til antallet af medlemmer i kunstcirklen plus lidt ekstra. Der vil være nok kunstværker at vælge imellem. En cirkel består typisk af 10-12 personer. Ved det første møde fordeles værkerne mellem medlemmerne og herefter indkaldes cirkelmedlemmerne ca. hver anden måned til at bytte værker i galleriet. 

Hvilke kunstværker kan man låne med hjem?

De kunstværker, der byttes i cirklen, er enten værker af kunstnere tilknyttet galleriet eller værker fra galleriets kunsthandel – kort sagt, værker af gode og anerkendte kunstnere. Værkerne udvælges indenfor forskellige teknikker og stilarter. Der vil være fleste billeder (maleri, grafik, collage), men måske bliver der også plads til et par skulpturer.

         

 

 

 

 

Hvem kan være med?

Enkeltpersoner, såvel som firmaer eller kunstforeninger kan være med i en kunstcirkel. I de to sidstnævnte tilfælde skal der blot være en person, der kan aflevere/hente kunstværker, når der skal byttes.

Hvad koster det?

Du betaler et fast månedligt beløb på 500 kr. for at være med i en kunstcirkel. Beløbet er en opsparing, der anvendes til køb af kunst i Gallerie Rasmus. Galleriets bogholderi fører regnskab med medlemmernes indbetalinger.

Hvad er fordelene?

Du får mulighed for at have forskellige kunstværker hængende derhjemme. Hver anden måned byttes kunstværket, og der kommer ny kunst på væggene hjemme hos dig selv. Måske får du rykket nogle grænser for, hvad du kan lide af kunst, da du jo også får mulighed for at afprøve noget, som du måske ikke ville have valgt ved første øjekast. Som medlem af en kunstcirkel bliver du også inviteret til alle ferniseringer i galleriet, og du får 10 % rabat ved køb af kunstværker til en værdi af 2500 kr. eller derover i Gallerie Rasmus.

 

Hvordan kommer man med i en kunstcirkel?

Du kan tilmelde dig til personligt hos Gallerie Rasmus, Ny Vestergade 8 Odense eller ringe til galleriet på telefon 65 91 88 33. Du kan også sende en mail med dine kontaktoplysninger til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Har du spørgsmål om vore kunstcirkler, så kontakt os i galleriet.

 

Med venlig hilsen
Per Nielsen og Peter Rasmus Lind