Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Hannah Skarsholm

Mine billeder tager udgangspunkt i natur; både den natur, som udfolder sig udenfor vinduet og den natur, som er grundelementet i min malings fysiske substans.

Jeg er fascineret af de høje himle, de lave skyer, de åbne vidder og det mørke hav. Det er ikke disse scenerier, jeg maler, men jeg forsøger derimod at fastholde de sanseindtryk, man bliver bombarderet med og beskrive det følelsesregister, man gennemgår, når man i mødet med naturen overvældes af dens storhed. Både det harmoniske: den uendelige himmel, den spejlblanke is, den lavthængende tåge - og det voldsomme og utæmmede: himmel og jord i ét, det evigt skiftende lys, skyerne, som sønderriver himlen og det truende oprørte hav.

Således føler jeg et slægtskab med romantiske malere som Caspar David Friedrich og J.M.W. Turner og nordiske malere som Vilhelm Hammershøi og Tróndur Patursson, både hvad angår valg af motiv, men særligt måden at forholde sig til farven og lyset på - og i Paturssons tilfælde valget af materiale.

Af andre malere, jeg har været inspireret af, kan nævnes bl.a. Per Kirkeby, Mark Rothko, Kehnet Nielsen, Merete Barker, Anselm Kiefer og Ola Billgren.

Jeg har et helt særligt forhold til den færøske natur, idet jeg har boet på Færøerne i slutningen af 80’erne og jævnligt har besøgt øerne siden. Den færøske natur har så at sige sneget sig ind under huden på mig og er nærmest blevet et referencepunkt i mit baghoved eller måske endda i min rygrad i forhold til mit billedarbejde. Denne uspolerede natur, som udfolder sig på disse afsidesliggende øer er en stadig kilde til inspiration lige så meget som de skiftende himle udenfor mit vindue på Christianshavn.

Det siger kunstanmelderen om mine billeder

”Hannah Skarsholm er en alkymistisk arbejdende kunstner. Ikke tilfreds med kun at lade fænomenerne folde sig dekorativt ud på lærredets overflade, ønsker hun at skildre mere dybtgående processer og forandringer.

Ved en arbejdsmetode, der kan sammenlignes med en videnskabsmands, opstår malerierne som styrede tilfældigheder. Et kompositorisk skelet bygges op, hvorefter det udsættes for forskellige eksperimenter, der for en stor del ligger uden for kunstnerens kontrol. Farverne støder ind i hinanden, overlapper og blandes sammen. Uventede transparente områder af stor skønhed opstår samtidigt med at andre dele af maleriet størkner til en grynet, lavaagtig masse af en rustik og voldsom karakter.

På denne måde får Skarsholms malerier et element af modstand over sig. Skønheden findes, men den angribes og konfronteres med noget mystisk og truende, som om selve de uforudsigelige naturkræfter var på spil på lærredet.”

Tom Jørgensen, kunstanmelder og tidl. redaktør af Kunstavisen

 

 

CV Hannah Skarsholm, f. 1974 i København

Uddannelse
Kunstskolen Spektrum v/ Ingela & Thomas Skytte, 2001-2002
Blaagaard Statsseminarium, lærer med linjefag i billedkunst og religion, 1993–1998

Udvalgte udstillinger
2014
Gallerie Rasmus, København
Galleri Kim Anstensen, Göteborg
Kunstmesse Art Herning, med Gallerie Rasmus
Kunstmesse Art Copenhagen, med Gallerie Rasmus

2013
Gallerie Rasmus/Odense
Kunstmesse Art Herning, med Gallerie Rasmus
Grenen kunstmuseum//Gallerie Rasmus, Skagen
Galleri Ingela S. Stockholm

2012
Grenen Kunstmuseum/Gallerie Rasmus, Skagen
Gallerie Rasmus, Odense
Galleri Kim Anstensen, Göteborg
Kunstmesse Art Herning, med Gallerie Rasmus
Kunstmesse Art Copenhagen, med Gallerie Rasmus

2011
Gallerie Rasmus, København
Kunstmesse Art Herning, med Gallerie Rasmus
Kunstmesse Art Copenhagen, med Gallerie Rasmus

2010
Gallerie Rasmus, København
Galleri Kim Anstensen, Göteborg
Kunstmesse Art Herning, med Gallerie Rasmus
Kunstmesse Art Copenhagen, med Gallerie Rasmus

2009
Gallerie Rasmus, Odense
Huset Tavi/Gallerie Rasmus, Skagen
Kunstmesse Art Herning, med Gallerie Rasmus
Kunstmesse Art Copenhagen, med Gallerie Rasmus

2008
Gallerie Rasmus, København
Kunstmesse Art Herning, med Gallerie Rasmus
Kunstmesse Art Copenhagen, med Gallerie Rasmus

2007
Gallerie Rasmus, Kolding
Gallerie Rasmus, København
Kunstmesse, Hillerød, med Gallerie Rasmus
Kunstmesse Art Herning, med Gallerie Rasmus

2006
Gallerie Rasmus, København
Kolding Kunstmesse, med Gallerie Rasmus
Kunstmesse Art Copenhagen, med Gallerie Rasmus
Aspect – ”Spor og Spejling”, SAK, Svendborg
Aspect – ”Spor og Spejling”, Kulturspinderiet, Silkeborg
Aspect – ”Spor og Spejling”, Gammelgaard, Herlev
Aspect – ”Spor og Spejling”, Farum Kulturhus, Farum

2005
Aspect – ”Spor og Spejling”, Filosofgangen, Odense

2004
Byggeriets Hus, Frederiksberg

2003
Galleri Smidjan i Litluvik, Torshavn, Færøerne
Møllers Pakhus, Torshavn, Færøerne
Varmakeldu, Fuglafjørdur, Færøerne
Lions Club, Eysturoy, Færøerne
Galleri Luddes Hus, Læsø
Cobrarummet, Sophienholm, Kgs. Lyngby  
Olai-udstillingen, Færøernes Kunstmuseum, Torshavn

2002
Galleri Smidjan i Litluvik, Torshavn, Færøerne
Lions Club, Eysturoy, Færøerne
Olai-udstillingen, Færøernes Kunstmuseum, Torshavn