Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Tatjana Schülke

Vægobjekter, skulpturer og kollager er Tatjana Schülkes arbejdsområder. Hun blander bløde former med faste stringente objekter eller giver organiske former pigge. Det er dette modspil eller denne kontrast, der er i Tatjana Schülkes skulpturer/vægobjekter.

Det er, som om at delelementerne ikke burde passe sammen, men netop deres forskellighed drager dem mod hinanden, holder dem sammen som syd- og nordpolerne på magneter.

 

 

Presse

Die Welt, 9. september 2005
Udstilling: Correspondenzen (med Albert Merz),
Galerie Schoen + Nalepa, Berlin
Tatjana Schülke og Albert Merz hos Schoen + Nalepa

Vi kender det alle sammen fra fysik-undervisningen: når to glasrør er forbundet med hinanden og man hælder noget i dem, er væskestanden til sidst lige høj i begge glas.

Med denne forskellighed, som hører kunsten til, overfører Tatjana Schülke netop dette princip til sine skulpturer – uafhængigt af om man kan hælde noget i dem eller ej.

Det fysiske bliver visuelt og haptisk, naturlove som man kan røre ved.

Selv om kunstneren har studeret malerkunst, har hun mere og mere forskrevet sig til objekterne og skulpturerne. Hendes beholdere består dog ikke af ler, sten, jordtyper – for det meste benytter hun sig af kunststof, gummi, metal, papir. Og farver.

Det der kunne se ud som keramik, koketterer med sin fremtoning.

Eller det er den farverige indfatning, der løfter objektet i en æstetisk sfære, der befinder sig hinsides enhver nyttetanke, fordi en gummislange her ikke er en funktionel del, men repræsenterer sine grundlæggende muligheder. Disse muligheder bliver dog tilintetgjort af den konkrete formgivning. En bestemmelse ud fra benægtelsen.

Det, der på den ene side ser ud som en udskåret form, viser sig på den anden side, lige ved siden af, som et relief. Men også det undladte giver form. Og man ser det sammen, og begynder at forstå, hvordan alt i denne verden bliver holdt sammen i dybde-strukturer.     (……)

Af Gerhard Charles Rump

 

Berliner Zeitung, 28. juli 2005
Udstilling: Correspondenzen ( med Albert Merz)
    Galerie Schoen + Nalepa, Berlin
Dagens Tipp: Når beholdere snakker med hinanden

Egentlig har de sjove beholder-skulpturer af den i Bonn fødte, men nu i Berlin bosiddende kunstner Tatjana Schülke, en masse at snakke sammen om. Ikke uden grund kalder kunstneren sine værker, som hun tit pynter med hverdagsting som f. eks. brusehovedet af en vandkande eller en pasta-si, for ”Kommunikerende beholdere”, som om de var kropsdele.      (……)

 

Berliner Morgenpost, 18. august 2005
Udstilling:    Correspondenzen (med Albert Merz)
Galerie Schoen + Nalepa, Berlin
Overraskende tosomhed

Objekter og skulpturer, der leger med arkaiske former, med beholdere og forbindelses linier, med punkter og ovaler (……) Også todelte hører til Tatjana Schülke’s værker. Mange objekter bliver til af lette Kapa-plader, hvorfra former bliver udskåret og sat sammen, indtil videre er fundne genstande integreret. Hendes objekter og billeder er overtrukket af en patina, der karakteriserer noget gammelt, rustent eller opgravet. Mens Merz kombinerer hvide og sorte baggrunde, laver Schülke positiv- og negativ-versioner af sine billeder, og lader et lille objekt med huller og et med pigge smelte sammen til en uadskillelig helhed: introverterede værker af to meningsøgende.

Af Julia Brodauf

 

AZ Abendzeitung München, 10. maj 2005
Udstilling: unzertrennlich II, Otto-Galerie, München

Tatjana Schülke er ikke ukendt i Otto-Galerie, Augustenstrasse 45 og 54 i München, allerede i 1999 var hendes værker under titlen ” Det indre og det ydre” udstillet her. ”Unzertrennlich II” er titlen på den aktuelle udstilling af den berlinske kunstner.

Tatjana Schülke  er født i Bonn og flyttede efter skoletiden til Berlin for at studere malerkunst ved Universitetet for Kunst. Herefter fulgte stipendiater fra Karl-Hofer-Gesellschaft og Kunst-Akademiet. Talrige udstillinger i både ind- og udland vidner om hendes virke- og eksperimenterlyst. Tatjana Schülke udmærker sig ved at hun ikke kan kategoriseres efter en bestemt stilart. Når hun forlader den to-dimensionelle flade af maleriet, opstår reliefagtige billeder, hvor fundne genstande og hverdagsting finder adgang, halv-skulpturer der leger med nysgerrighed og synsrelationer.

 

Rundschau Rotenburg, 9. marts 2005
Udstilling: unzertrennlich, Kunstverein Rotenburg e.V.
Bevægelse og modbevægelse

„Unzertrennlich“ lyder titlen på udstillingen, der i øjeblikket kan ses i Kunsttårnet. Tatjana Schülke, født 1960 i Bonn, har studeret ved Universitetet for Kunst i Berlin. Arbejdskontrakter og stipendiater fulgte efter og mundede ud i en hel række af udstillinger i såvel Berlin, München og Göttingen som internationalt.

Kunstnerens store eksperimenterlyst viser sig i den forbavsende store mangfoldighed af de udstillede værker. Malerier, collager, reliefer og skulpturer afveksler hinanden i farverig rækkefølge og vidner om nysgerrigheden på mulighederne for formgivning med forskellige materialer. En dualitet af bevægelse og modbevægelse karakteriserer åbenlyst eller skjult alle værker, mest tydeligt i værker af parvis anordning. Af imponerende udtryk er det todelte relief fra sidste år i indgangspartiet af Kunsttårnet. Det forestiller et sort relief, som minder om et hjerte eller en amfore og objektets negative form på en stor lys tavle. Schülke har skåret begge dele lag for lag ud af tynde Kapa-plader, som er et ekstremt stabilt skumgummi-lignende materiale, og først herefter limet dem sammen. På denne komplicerede måde opstod et ualmindelig levende værk bestående af mange lag, der p.g.a. sit farvespil og næsten ikke mærkbare svungne kant bliver fristende livligt.

På en af de øvre etager af Kunsttårnet finder man skulpturen ”Kæde”, som afspejles meget spændende i collage-serien ”Forbindelser”.

Karin Kamolz nævner i sin informationsrige introduktion at kunstneren står under indflydelse af den italienske Arte Povera og af den informelle kunst. Fælles for dem er ikke abstrakt kunst som modsætning til reale billeder, men som reaktion på de kunstige billed-verdener i medierne.

I modsætning til den subtile forførelse af blikket gennem umiddelbar reale film- og fjernsynsverdener, bliver betragteren af disse nonfigurative værker opfordret til selv at danne sig et billede. Betragteren bliver ikke påvirket, men taget alvorligt som en myndig person. Det er selvfølgelig en forudsætning at man betragter nøje og åbent.

 

Rotenburg; 15. marts 2005
Udstilling: unzertrennlich, Kunstverein Rotenburg e. V.
Billeder i fuld bevægelse

…………Afgørende for arbejdet af den berlinske kunstner er dualiteten, som vi møder den i naturen, religionen og mytologien: modsætninger der står i forbindelse med hinanden og selv ved den umiddelbare dominans af den ene del alligevel forbliver i balance og derved udvinder deres spænding fra møde og adskillelse, nærhed og afstand.

Ud over det behandler Schülke ”begrænsninger” eller den i hendes værker åbenlyse ”anatomiske formgivning”, som man kunne forstå som en ”oprindelig form af fyldig livlighed”, som galleriejeren fra Braunschweig beskriver det i sin introduktion………...

 

Magazin, 3. marts 2001
Udstilling: Weisser Saal, Künstlerhaus mit Galerie, Göttingen
Drohende Nagelreihen – altrosa umhüllt

Depafit, kunststof, gaze og pigment er typiske ingredienser i Tatjana Schülke’s objekter, som i øjeblikket er udstillet i Künstlerhaus.

Depafit, forklarer den berlinske kunstner, er en på begge sider behandlet let skumplade, som den eksempelvis anvendes af arkitekter til fremstilling af model-bygninger. Fordelen ved dette lette materiale er at man uden hensyntagen til statik kan lime flere lag sammen, og lige så hurtigt kan skille dem ad igen.
Schülke bygger på den måde små sjove væg-objekter, som f. eks. ”Hotel”.

En rund kasse med små kighuller, igennem hvilke man kan se børsterne af en opvaskebørste eller en lille hvid krater. Objektet kan drejes, således at det fra siden indfaldende lys ændrer fremtoningen af de i kig-kassen gemte ting.

Hvad det har at gøre med et hotel? Kunstneren ønsker at sammenligne det enkelte, individuelle objekt i den velsorterede kasse med tilværelsen som hotelgæster. Det er ikke rigtig alvorligt, men alligevel charmerende i denne legende fortolkning. Ligeså morsomt er også ”stachelrosa”, et objekt bestående af Depafit-plader og søm, malet i den meste forfærdelige gammelrosa farve.

I midten åbner sig en spalte, hvori to rækker af søm truende møder hinanden. P.g.a. den hudlignende farve opstår en kropslighed, der leder tankerne hen på fakir-kunsten.

Arbejdet med objekter har kunstneren dog kun beskæftiget sig med i få år, oprindeligt er hun uddannet kunstmaler. De udstillede værker i papir og malerierne viser dog tydeligt interessen for det tredimensionelle: collager med forskellige materialer og tung  påførelse af maling i flere lag.

Reducerede tegn og en monokrom palet minder om billed-problematikken i den informelle kunst.

Letheden af og det morsomme i objekterne kan ikke mærkes i disse værker.

Af Nina Zimmer

 

Tekst til Kataloget innen – aussen, 1999
af Katrin Bettina Müller

At bryde grænser

Småting fra køkken og bad og et par dykkerbriller har fundet adgang i de objekter, der for kunstmaleren Tatjana Schülke betyder begyndelsen af et nyt sprog. Et æg kikker ud af vinduet, børsterne fra en børste stikker op af en hvid blok, en låge åbner sig som på et kukur, små kratere bobler i noget tykt hvidt. Sammen opfører disse ting et mod vores taktile sanser rettede teaterstykke med emnerne ind og ud, væk og til stede. Fordybninger og fremspring fortæller om søgen efter kommunikation og kontakt. Med rør, huller, tragte og vinduer brydes grænserne mellem inde og ude: det, der var indenfor, vil ud. ”Indsigt – Udsigt” hedder samlingen på væggen.

Tatjana Schülke tror ikke, at det er tilfældigt, at hun begyndte med denne serie lige efter fødslen af sin datter. En hidtil ukendt glæde ved leg, ved berøring og samling af genstande, der før tilhørte forskellige livsområder, kan nu fornemmes i hendes værker.

Den slags forhold mellem kunst og liv er ikke planlagte; dog trænger de sig på hos kunstneren i den efterfølgende interpretation af formerne. Det overrasker, at de ofte abstrakte og tilbageholdende værker er en del af en bearbejdning af biografiske erfaringer. Det ville være for sparsomt at reducere værkerne til det her skrevne, men da Tatjana Schülke’s kunst tit lægger sig på den anden side af hverdags-konflikter, glæder man sig alligevel over det tydelige spor af sammenhænge.

Hendes store billeder er lagre af malet tid, tit tynget af de mange farveflader der er spartlet over hinanden. Hurtig malede billeder udgør ingen tilfredsstillelse for Tatjana Schülke. Først når det underliggende kan mærkes i overfladen, når fortiden gennem konturer, fritlagte flader eller den nubrede overflade af det sidste lag, pulserer ud i nutiden, accepterer kunstneren billedets tilstand som resultatet af den maleriske proces.

Langsomhedens dyd kan efterhånden næsten udelukkende udfolde sig i kunsten. Ingen bestrider, at accelerationen i at iagttage fører til en forfladigelse og næppe kan ledsages af en fuldstændig bearbejdning af samtlige informationer. Alligevel er det i den vestlige verden næsten ikke muligt at unddrage sig stormen af den i billeder og tekst kodede verden. I modsætning til det opnår det at male en ny betydning.

Leder man efter forgængere eller rødder til Tatjana Schülke’s malerier i kunsthistorien, kunne man formode dem i Arte Povera hos Antoni Tapies eller i den informelle kunst hos Emil Schumacher. Men den formelle lighed er et illusorisk spor. Motiverne til en reduktion af formerne og betydningen af autonomien af den på lærredet opståede virkelighed mod kravet om ekspansionen af kunstige billedvidder i medierne og underholdningsindustrien, står i kontrast til malerkunsten, der i tiltagende grad bliver til et instrument, der lader kroppen med alle sine sanser komme til sin ret igen.

Jo oftere formidlingen gennem medierne spiller en rolle i de daglige produktionsprocesser, desto mere betydning får malerkunsten som en direkte fysisk aktion. I Tatjana Schülke’s store billeder gør det sig gældende i materialiteten og kropsligheden af farverne, som tit vinder ligeså meget nærværelse gennem deres fylde og de taktile strukturer, som gennem deres farveværdier.

Voks til de gennemsigtige flader, applicerede stoffer, bølgepap eller overmalede træstykker øger dybden i de lag-på-lag og delvis sejtflydende fordelte ægtempera-farver.

De i starten og slutningen af 90erne opståede værker forbinder emnet ”tosomheden”. Tit kunne man føre en imaginær akse gennem billederne, som deler to felter og derved danner to spejlbilleder.

De porøse konturer, enten ridset i malingen eller påført i så tør tilstand at pigmenterne ikke kunne samle sig i penselstrøget, markerer steder der ligger overfor hinanden eller omslutter flader, som er hinandens modvægt. I dualismen definerer en sfære sig altid i forholdet til noget andet, og i de fleste billeder beskriver kunstneren en tilstand af balance.

Først i de senere værker bliver de to partnere ulige: søgningen efter balancen er ikke længere kun et spørgsmål om ligevægt mellem kræfterne, men også om ansvar. Felterne rykker længere fra hinanden og er endda helt adskilte i de todelte billeder. I ”ved siden af; adskilt” kræver den røde flade den største plads og tillader kun en lille stribe i kanten af billedet. Samtidig holder den røde form den lille sorte i sin ophøjede position: i denne spændingstilstand er de afhængige af hinanden.

De tidligere tit åbne konturer er blevet til lukkede former, som f. eks. net, beholdere og vaser, som på samme tid beskriver en indre og ydre verden. I trinnet fra billedfladen ind mod billedkroppen vender perspektivet: nu handler det om etableringen af forbindelsen mellem indre og ydre. Med åbningen af overfladen og indtrængen i billedgrunden tager Tatjana Schülke behovet om fordybelse bogstaveligt. Som hun før lagde farverne oven på hinanden, bruger hun nu Kapa-pladerne, der muliggør en markant modellering af formen.

I lighed med hendes tegninger, spiller hun i de to serier af reliefer, som i et år er opstået på denne måde, en fond af symboler og adfærd igennem. De i papirlagene nedgravede kors og afrevne flader minder om miniaturer fra arkæologiske udgravningssteder. De gråsorte farver øger indtrykket af aske, sten og kalk og dermed af forstenelse, begravelse, at glemme. I serien ”ovale tilstande” åbner den ovale form sig mod mangfoldige konnotationer fra hemisfærer, hjernehalvdele, globus og celledeling: visuelle metaforer for udviklingsprocesser i mikro- og makrokosmos. De fritlagte indre rum kræver forsigtighed og beskyttelse; at trænge ind i billedets anatomi er en proces der ved noget om den overtrædelse og fare som er forbundet med hver åbning.

Lidt lettere og mere legende fortsætter objekterne, der udvikler sig til halvskulpturer på væggen, denne proces. De leger med nysgerrigheden, synsrelationerne, hemmeligheden. En oval form, spækket med søm på indersiden, omvender det vante forhold af et beskyttet indre og forsvar.

Et tunnelrør lokker blikket hen i zoner af lys og skygge. En halv cylinder spækket med små rør minder om et træ med redekasser. Det er kigmaskiner, hvis tema er selve funktionen og styringen af blikket.

Disse objekter repræsenterer ikke blot en udvidelse af Tatjana Schülke’s kunstneriske teknikker, men markerer også en gradvis konceptuel forandring. Mere end i billederne reagerer hun her på antagelsen om, at betydningen af værket konstituerer sig i skæringsfladen mellem betragterens forventning og kunstnerens udbud.

Objekterne appellerer til recipientens opdagelseslyst som kunstens drivmiddel. Der hvor kunstnerens billeder ikke tillader adgang og tilbageholder det usagte, indrømmer objekterne alt. Hendes malerier giver stilheden en form og udvider området af det kommunikerbare omkring tavshed. Med objekterne derimod starter søgningen efter nye dialogformer.

 

CV Tatjana Schülke, f. 1960 i Bonn

Bor og arbejder i Berlin

Uddannelse
Studier i maleri ved Hochschule der Künste Berlin hos prof. Fußmann og prof. Marwan, 1982-89
Afgangseksamen som Meisterschülerin, 1989

Udvalgte udstillinger
2012
Salonlöwen im Kleinformat, unterwegs, zu Gast im Luftraum, Berlin, Tyskland
Wunderkamera, Galeria Sztuki Wozownia, Torún, Polen
Unterwegs und en passant, unterwegs, Berlin, Tyskland

2011
Gallerie Tønder, Tønder
Reflexionen, Franziskaner-Klosterkirche, Berlin, Tyskland
Gallerie Rasmus, Odense

2010
Luftraum, Berlin, Tyskland
SWOP II., Budapest Galéria Kiállítóházába, Budapest, Ungarn
Gallerie Rasmus, Odense

2009
Gallerie Rasmus, København, (med Benjamin Torcal Torres)
Im Duett, Fasanengalerie, i samarbejde med Galerie Schoen + Nalepa, Berlin, Tyskland (med Raoul Dufy)
Gallerie Rasmus, Odense (med Kjeld Ulrich)

2008
BIR, Türkisches Haus, Berlin, Tyskland
einspluseinsgleicheins, Galerie Bernau, Bernau, Tyskland
SWOP - Berlin - Budapest, Haus am Kleistpark, Berlin, Tyskland
Huset Tavi/Gallerie Rasmus, Skagen
Gallerie Rasmus, Tønder (med Carsten Rudolfsen)

2007
Gemein-schiede, Galerie Mopet, München, Tyskland (med Claudio d'Ambrosio)
Licht in den Bunker, Windeckbunker, Bonn, Tyskland
Kunstmesse Art Copenhagen, med Gallerie Rasmus
Atelierkirche Rupprecht-Rott, Buchholz, Tyskland

2006
Standpunkt: jetzt., Universität der Künste Berlin, Tyskland

2005
Galerie Karin Kamolz, Braunschweig, Tyskland
Corrispondenzen, Galerie Schoen + Nalepa, Berlin, Tyskland (med Albert Merz)
Art Karlsruhe, Otto-Galerie, Karlsruhe, Tyskland
unzertrennlich II, Otto-Galerie, München, Tyskland
unzertrennlich, Kunstverein Rotenburg e.V., Rotenburg, Tyskland

2004
Accrochage, Galerie 14, Berlin, Tyskland

2003
Kommunizierende Gefäße, Galerie Lichtblick, Berlin, Tyskland
Fluss, Galerie im Rathaus Tempelhof, Berlin, Tyskland
Galerie Rostrum, Malmö, Sverige
Gehäuse, Mainzer Kunstpreis Eisenturm, Mainz, Tyskland
Zeitgenössisch, KPM Quartier, Berlin, Tyskland
Karin Kamolz, Contempary Art, Braunschweig, Tyskland (med Claudio D`Ambrosio)

2002
Kleine Form ganz groß, Galerie im Rathaus Tempelhof, Berlin, Tyskland
Montags, Universität der Künste Berlin, Tyskland

2002
Malmö - Berlin, Tessera Art Connection, Berlin

2001
Künstlerhaus mit Galerie e.V., Weißer Saal, Göttingen, Tyskland
Begrenzungen, Galerie Lichtblick, Berlin, Tyskland

2000
20 MeisterSchülerinnen, Galerie am Haff, Steinberg und Galerie Pfundt, Berlin, Tyskland
Salon de Mai, Paris, Frankrig
Stille Projekte, Gastausstellung des Fördervereins Klosterruine, Palais am Festungsgraben, Berlin, Tyskland
Galerie am Chamissoplatz, Tammen & Busch, Berlin, Tyskland
Grosse Kunstausstellung 2000, Haus der Kunst, München, Tyskland
Galerie Lichtblick, Berlin, Tyskland

1999
Con-sequenzen, Bahnhof Westend, Berlin, Tyskland
Das Innere und das Aüßere, (med Katharina Bach), Otto-Galerie, München, Tyskland
Junge Kunst, 50 Jahre Grosse Kunstausstellung München, Haus der Kunst, München, Tyskland
Genie de la Bastille, Paris, Frankrig
MeisterschülerInnen von Klaus Fußmann, Galerie Ludwig Lange, Berlin, Tyskland

1998
Galerie Kunstraum Hagen (mit Nora Schmitta), Hagen
Verkehrsministerium, Bonn, Tyskland
Metropoli - 40 Künstler aus Berlin und Mailand, Cascina Grande, Rozzano, Italien

1996
In Relievo, Druckgrafik, Commune di Codogno, Italien

1995
29. Jahresausstellung der Darmstädter Sezession, Mathildenhöhe, Darmstadt und Kunstpalast Düsseldorf, Tyskland

1994
Fünfter Maisalon, Neues Kunstquartier, Berlin und Konrad-Adenauer-Stiftung, Bonn, Tyskland
Galerie im Rathaus, Kunstamt Tempelhof Berlin, Tyskland

1993
Stipendiaten der Karl-Hofer-Gesellschaft, Haus am Lützowplatz und Obere Etage, Berlin 1993- Vis à vis, Schloß Heidelberg und Ausstellungszentrum am Fernsehturm Alexanderplatz, Berlin, Tyskland
Werkschau I, Arbeiten aus dem Werkvertragsprogramm des Senats von Berlin, Neues Kunstquartier, Berlin, Tyskland

1992
24/92, Karl-Hofer Stipendiaten im Kunstforum der Grundkreditbank Berlin, Tyskland
Gelb, Blaue Fabrik, Dresden, Tyskland
Von Menschenhand, Umweltbundesamt Berlin, Tyskland
Signalement Berlin 1992, Aemstelle Galerie/Museum Amstelveen, Holland
Forum Guardini, Guardinistiftung Berlin, Tyskland

1990
Galerie Franz Mehring, Kunstamt Kreuzberg, Berlin, Tyskland

Stipendier og priser
2001 Tempelhof-Schöneberger Kunstpreis (1. Preis)
1993 Villa Serpentara Stipendium der Akademie der Künste Berlin
1991-93 Atelierstipendium der Karl-Hofer-Gesellschaft
1990-2002 Werkverträge mit dem Senat von Berlin