Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Bentemarie Kjeldbæk

”Jeg tegner i Spanien. Lydene er vigtige i tegningen. Råbene på madmarkedet om morgenen, lyden af havet og skrig fra de badende. Selv er jeg ikke i solen, har tykt tøj på, sidder i skyggen og tegner den orange sol, det blå hav, ser på de orange fisk, og de blå forklæder på tjenerne,” fortæller Bentemarie Kjeldbæk.

Bentemarie Kjeldbæk (f. 1952) er uddannet på Skolen for Brugskunst og på Det Kongelige Danske Kunstakademi og har siden midten af 1980’erne opholdt sig i Spanien i længere perioder.

 

 

CV Bentemarie Kjeldbæk, f. 1952

Uddannelse
1982-84
Kunstpædagogisk Skole, cand.phil.

1976-82
Det Kgl. Danske Kunstakademi, København

1974-76
Klassisk tegning på Ny carlsberg Glyptotek

1969-74
Kunsthåndværkerskolen i København, tekstil

Udstillinger (udvalgte):
Kunstnernes Efterårsudstilling, Den Frie
Forårsudstillingen, Charlottenborg
Kunstnes Påskeudstilling
Efterårsudstillingen, Charlottenborg
FIAC, Paris
Le Decouvertes, Grand Palais, Paris
ARCO, Madrid
Richard-Haizmann-Museum, Niebüll, Tyskland
Himmerlands kunstmuseum
Sønderjyllands Kunstmuseum
Statens Museum for Kunst
Århus Kunstmuseum
Haderslev Kunstmuseum
Brænderigården, Viborg
Det danske KUlturinstitut, Edinburgh

Repræsenteret på:
Sønderjyllandskunstmuseum
Lolland-Falsters Kunstmuseum
Trapholt Kunstmuseum, Kolding
Kobberstiksamlingen, København
CCA, Centro Cultural Andratx, Mallorca

Utallige udsmykninger over det ganske land

Legater:
Statens Kunstfond, rejselegat
Statens Kunstfond, arbejdslegat
Gauguin-prisen
Kunstfonden af 1973
Ole Haslunds kunstnerfond
HEG fonden


Kunstavisen skrev om Bentemarie Kjeldbæks seperatudstilling i Gallerie Rasmus i december 2013:

Spansk forår

Bentemarie Kjeldbæks nye udstilling tager næsten vejret fra en vintermørketung dansker! Mættede, sensuelle gule, orange og røde farver flimrer for ens blik og spiller op til violette og blå, og sort får sine steder lov til at stå frem som den stramme accent i den koloristiske symfoni.

Monomant!
Her dufter lifligt af ægte oliefarve og fransk terpentin! Her er det hverken hurtigtørrende gessogrund eller acrylmaling, der er på spil. Det er generationer af kunstneres erfaringer, maleren bygger videre på og arbejder ud fra. Med hensyn til kvaliteten af sine materialer er hun monomant kompromisløs. Hun fremstiller selv sine farver efter gamle, gennemprøvede recepter, og hun maler kun på førsteklasses lærred. Hvor hun i sine værker vil have farven tæt og fyldig, fremstår den som et fuldstændig dækkende og intenst lag; hvor hun ønsker laserende virkninger, er den som et farvepust, hvor lærred eller underliggende strukturer og strøg kan anes.

Men lige så - i bedste forstand - traditionsbunden, Bentemarie Kjeldbæk er med hensyn til den håndværksmæssige basis for sine malerier, lige så moderne er hun i sit udtryk. Hendes linjeføringer er lette og virtuose, og hun befinder sig på sin egen platform, der både er flade- og perspektivisk maleri, figurativ og abstrakt. Også her, hvor hendes bevidst forskelligartede tilgange til det motiviske mødes og danner hendes univers, spiller farven en absolut hovedrolle.

Skabelsesrus og glædesudbrud
Hendes lån og parafraseringer fra spansk kunsthistorie og kultur er et af omdrejningspunkterne i hendes værker. Skamløst skaber hun sine egne picasso’er, hvor andre personer fra ældre malerkunst optræder, eller den ene og den anden billedmæssige hentydning til et Prado-maleri udmønter sig for ens blik. Spanske markedsdamer, tyre, haner, ænder, krabber og alskens dyr ’tegnes’ med tynd og dansende pensel, spanske doñaer strikker, spejler sig og laver mad, og der er karneval i byen.

Den aktuelle udstilling er viet specielt til foråret, der finder sted såvel i Tarragona, som i Valençia og San Sebastian. De frodige farver er måske mere den varme højsommers, men humøret og det mentale overskud i Bentemarie Kjeldbæks spanske fantasier kan så afgjort sidestilles med den boblende følelse, der kan bemægtige sig det vintertrætte menneske, der pludselig forløses i solen og lyset.

Man kan synes, hendes billeder er for ubekymrede, måske endda for letkøbte, og hvor er den eksistentielle, nordisk sentimentale dybde? Hvor er livets mørkesider? Er det ikke lidt for meget happy-go-lucky-me?

Omvendt kan man se kunstnerens 42 nye værker som et vidunderligt indblik i en skabelsesrus, som en serie af glædesudbrud, hun simpelthen har måttet videregive, bare fordi hun er til og livet er det, det er og fylder hendes dage med fantastiske oplevelser og syner.

En bedre lyskilde og et smukkere budskab kan man vel næppe ønske sig i den mørke tid?

I øvrigt er det en flot og helstøbt udstilling.

Af Preben Winther