Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Vibeke Fischer

For Fischer er det vigtigt at form, dekoration og glasur bliver til en helhed. Til spørgsmålet: Hvorfor er du blevet kunstner? Svarer Vibeke Fischer, at et eller andet skal man jo lave og hun har aldrig haft lyst til andet end det.

Keramisk stringens og minimalisme

Vibeke Fischer er født i 1944 og begyndte på en kunstskole i England som 18-årig. Hun er keramiker og har lavet keramik det meste af sit liv. Hun laver hovedsagligt skåle og fade, som hun drejer op. Materialet er stentøj og porcelæn, der varmes op til ca. 1300 grader, oftest med kontrastfarver ind - og udvendigt. Hun er inspireret af alt omkring sig; naturen, rejser og lyset. I det kontinuerlige daglige arbejde oplever hun også at blive inspireret, fordi hun konstant forsøger at forfine, forbedre og forenkle det, hun arbejder med, indtil det helt rigtige udtryk opnås.

At mærke en klump ler gro - Vibeke Fischer om leret og processen

"Drejeskiven har siden mit attende år været mit vigtigste arbejdsredskab. At mærke en klump ler gro mellem sine hænder, at trække dette til tider så lunefulde materiale til det yderste, så formen står stærk og spændstig, er en helt særlig oplevelse. Når skålen står for lukket dør i den brandvarme ovn, krydser jeg fingre og venter på det uigenkaldelige resultat. Holder formen? Får glasuren den stoflighed og det liv, jeg havde drømt om? I denne proces er jeg som enhver anden reduceret fra udøver til beskuer. Jeg venter i spænding på, om mine synsindtryk fra den omgivende verden, fra turene i skoven, byvandringen, lysets og farvernes foranderlighed og linjerne i landskabet – omsat i mine dekorationers enkelthed – tager sig ud som i mine drømme.

Når form, farve og dekoration bliver til en helhed, føler jeg, at skålen får sjæl og liv."

 

 

CV Vibeke Fischer, f. 1944

Kunstnerisk uddannelse
1967,68: Det Kongelige Kunstakademi, skulptur, København
1964-67: Camberwell School of Art and Crafts, London
1964: Edinburgh College of Art, Skotland
1962,-63: Studier i keramik, Danmark og England
1962: Loughboro College of Art, England

Medlem af
Lambaa Art House, DK. Danske Kunsthåndværkere.

Udvalgte udstillinger
2012
Galleri 55, Bogense
Kunstmesse Art Copenhagen, med Gallerie Rasmus

2011
Gallerie Rasmus, København
Gjethuset, Frederiksværk

2010
Gallerie Rasmus, København

2009
Hillerød Kunstforening

2007
Gimsinghoved Kunst. Kulturcenter Struer
Roskilde Åben, Roskilde

2006
Gallerie Rasmus, Kolding
Kunstmessen Art Copenhagen med Gallerie Rasmus

2005
Gallerie Rasmus Odense
Kunstmessen Art Copenhagen med Gallerie Rasmus

2003
Kunstmessen Art Herning med Galleriet Jørgen Østergaard
Gallerie Rasmus, Odense

2002
Gallerie Rasmus, København
Kunstmessen Art Herning med Galleriet Jørgen Østergaard
Andrew Gold Gallery, Edinbourgh
Art Space, Barn Galleries, Aston, England
Keramikmuseet, Laholm, Sverige
Kunstmessen Art Copenhagen med Galleri Anne Marie

2001
Gallerie Rasmus, København
Galleri Sparresholm
Kunstmessen Art Copenhagen med Galleri Anne Marie

2000
Gallerie Anne Marie, København
Kunstmessen Art Copenhagen med Galleri Anne Marie
Marienlyst Slot, Helsingør

1998
Gallery Lærken, Hazerswoude, Holland
Grundfos Pumpen AG, Falladen, Schweiz

1997
Gallerie Anne Marie, København

1996
Lambaa Art House Exhibition, Obera`geri Interieur Design, Schweiz

1995
Handwerksform, Hannover, Tyskland
Lambaa Art House Exhibition, Sapporo, Japan

1994
Clausholm Slot, Voldum

1993
M. C. Gallery, Wien

1992
Dansk-Baltisk Håndværksudstilling, København, Riga, Vilnius, Tallinn
Marienlyst Slot, Helsingør

1990
Bonhams, Cemtemporary Ceramics, London
Marienlyst Slot, Helsingør

1988
Ny glas, keramik og emalje fra Skandinavien, London
"A Way of Life", Skandinavisk Design, Japan

1987
Formland, Herning
Danmark i Farver og Form, Rundetårn, København
"A Way of Life", Skandinavisk Design, Japan

1986
Helligåndshuset, København

1985
Galleri Gl. Strand, København

1983
Krabberup Slot, Sverige
Charlottenborgs Forårsudstilling, København
Odense Kunstmuseum

1982
Åbenrå Museum

1981
Charlottenborg

1980
Bangsbo Museum, Frederikshavn
Kunstindustrimuseet, København

1977
Ribe Kunstmuseum

1970
Århus Rådhus

Solgt til
Kunstforeningen af 14. august. Nationalbankens kunstforening. Den Danske Bank. Nykredit. Athens Rådhus, Grækenland. Kronprins Frederik. ISS Skandinavien. Dansk Industri. Helsingør Rådhus. Dansk Teaterforening.

Udsmykninger
Lemvig Rådhus. Vægudsmykning i Allerød sammen med tekstildesigner Vibeke Gregers.

Studieture
Frankrig 1991; Grækenland 1989,-91,-95; Vietnam 1998; Trinidad og Tobago 1999.