Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

Conni Østergaard Bønløkke

"Der er pludselig begyndt at ske en masse nyt, glædeligt og uventet i Conni Østergaard Bønløkkes nye værker. Først og fremmest er hun begyndt at fortælle historier, små og store eventyr. Finurlige hverdagshistorier med et twist af magi og fortryllelse. Overraskende blandinger af hverdagspoesi og absurde elementer hentet hjem fra fantasiens yderste grænser.

Man kan sige, at hun med sine nyeste billeder har ramt noget centralt i tidsånden, nemlig et savn efter fantasi og leg.

Kunsten kan vælge at tage os med på rejser til de mere mirakuløse og fantasifulde dele af virkeligheden. Og det er præcis, hvad Conni Østergaard Bønløkke har valgt at gøre i sine nye arbejder.

Hun fabulerer, hun leger og hun opstiller små gåder, ind i mellem driller hun på det nærmeste sit publikum. Hendes humoristiske sans fejler fortsat ikke noget. I et af hendes billeder går en jæger i en skov og pludselig opdager vi, at der allerede er ophængt et par trofæer af de dyr, han er på jagt efter. I et andet billede er en stor isbjørn lige landet i et landskab eller også er den på vej væk derfra, båret af en stor ballon - en sød lille hund sidder og ser forbavset til. I et tredje billede er der pludseligt et hul midt i landskabet, hvorfra en person kigger frem. Landskabet er i øvrigt lidt syret og uvirkeligt.

Alle billeder er karakteristiske for Conni Bønløkkes måde at arbejde på. Billedet må gerne være gådefuldt og appellere til vores egen vildtvoksende fantasi.

Og netop uvirkeligheden midt i det virkelige er en kontrast, som ofte optræder i kunstnerens billeder. Livet er fyldt med paradokser, og hvad kan bedre end kunsten anskueliggøre dette?

På denne måde stiller hvert enkelt billede spørgsmål ved det vedtagne og det genkendelige. Og når kunst lykkes med denne manøvre, bliver den for alvor interessant.

Det er tankevækkende... Det bliver spændende at følge kunstnerens videre vej ind i kunstens mange labyrinter."

Citat af Ole Lindboe, chefredaktør på Magasinet KUNST

 

 

 

CV Conni Østergaard Bønløkke, f. 1958

Uddannelse
Århus Kunstskole 1996-97
Århus Kunstakademi 2008-2012

Udvalgte udstillinger
2013
Kunstmesse Art Herning, med Gallerie Rasmus
Gallerie Rasmus, Odense

2012
Kunstmesse Art Copenhagen, med Gallerie Rasmus

2011
Galleri Kyhl, Århus

2010
Copenhagen Art Fair

2009
"Spearheads", Galleri Aggerholm, Bryrup

Debuterede som billedkunstner i 1990 - har censurerede udstillinger bag sig, bl.a. Kunsternes Sommerudstilling KS, Tistrup

Studierejser
Italien, Rom 2006
Tyrkiet 2007, 2008, 2009
Indien 2012

Udsmykninger og salg
Sparbank, HK-Handel, Forsikringsselskabet Vejle Brand, B&O, Falck, Århus Kommunehospital, Den Jyske Sparekasse, Delika Dexter Delikatesser, Kollund Møbler, K.J. Maskinfabrik, EBH Bank, Nykredit Data, Knauf Danogips, Danisco, Nestlè Danmark, Sikkerhedens Hus, Dansk Tips Tjeneste, Coca Cola Tapperierne, AEG Industries, Novo Nordisk, Alfa Laval, Steno Diabetes Center, Kommune Data, Knud Wexøe, Bie og Berntsen, Oracle Danmark, Terma Electronic, Dæhnfeldt, Rynkby Food, Ib Andresen Industri, Nybolig, Kims, Electrolux, Scandic Horsens, Odense Marcipan, Senmatic, De Fynske Landboforeninger, Scandic - Sønderborg, Damixa, GASA Odense, Micro Matic, Kansas, Chemitalic, Modulex, Mærsk Container Industri, Regionshospitalet Silkeborg, Phønix Trykkeriet, Willis, Union Bank - Flensborg, Ernest og Young, Augustenborg Sygehus, GF Forsikring, Cerealia Unibake, Dansk Shell, Åbenrå Sygehus, Cowi, Skanderborg Apotek, Kemira, Skanderborg Fjernvarme, BDO Scan Revision, Skanderborg Apotek, APV- Silkeborg, Jyske Bank, Aalborg Energie Technik, Bankdata, Fibervision, JHT Administration, Århus Lokalbank, Trelleborg Bank, Midtjysk Forsikring, Hvidbjerg Bank, PB Stål, Rambøll, Post Danmark, Thy Sparekasse, Horsens Golfklub, Bombardier, RC Betonvarer, Cryptomatic, Hotel Danica, Hotel Impala, Nybolig Erhverv, Beierholm, Djurslands Bank