Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere. Jeg accepterer cookies fra dette website

Accepter

ArTTiles

Vi finder vores inspiration i gamle sydeuropæiske flisebeklædte husfacader. Det smukke ydre vækker interesse, men også nysgerrighed og en masse spørgsmål om hvad der gemmer sig bagved.

Dette aspekt overfører vi til det menneskelige plan og fortæller historier om os selv, om livet og om folk omkring os. Portrætter af menneskelige facader.

Arbejdsmetoder

Vi arbejder hovedsagligt med akryl, spray og blæk.

Vi bruger serigrafi til at trykke flisemønstrene - alle mønstrene er originale gamle mønstre, som vi har gentegnet og forenklet. De har
alle deres egen historie...

Herudover bruger vi en trykkemetode som vi selv har udviklet, hvor det er muligt at opløse print ved brug af bestemte medier og på den måde "hive" blækket ud af dem.

Størstedelen af de fotografier vi bruger, har vi selv taget og efterbehandlet. Alle de små lærreder får, før de bliver limet op på det endelige værk, en gel-lakering, for at opnå en porcelænsagtig overflade.