24. maj 2009
På ny rundt i Europa, og skriver på ny dagbog.
Dagbogen skrives først og fremmest for at jeg kan huske hvad jeg har lavet.
En ekstra grund til dagbogen er dog også, fordi jeg tror det måske vil bidrage til at man vil komme til at kende de enkelte kunstnere lidt bedre. Om det har nogen betydning, er nok individuelt.
I hvert fald er min holdning – synes du ikke det kan være interessant, så lad være med at læse videre.

Hvor svært kan det være.

Ovenstående er skrevet af efter dagbogen 2008, idet begrundelse ikke er blevet anderledes.
Jeg har ligeledes fundet ud af hvor skønt det er indimellem at lave noget der måske ikke er så målrettet og fornuftigt – en dagbog har vel et snært af dette.
Vi kunne egentlig have skrevet flere ting af, idet vort behov for at komme væk - samt hvor stærkt vi har måttet løbe for at blive færdige ikke har været mindre – tværtimod.
Specielt vort galleri i Skagen ”har trukket tænder ud”. Men hvor har det været interessant at bygge op samt mærke de første reaktioner fra besøgende.
Galleriet i stueetagen samt butikken åbnede 3.april. Første salen 21.maj, og det blev helt forrygende med over 300 besøgende den første dag. En masse af vore kunstnere var til stede, og dagen sluttede med spisning og koncert.
Ole Frimers trio spillede en helt fantastisk koncert.

28. maj 2009
Turen igennem Europa blev ikke så omfattende i år, idet vi ikke har kunnet afse så mange dage til udturen. To besøg i Bruxelles hos Matthieu Weemaels samt ny kunstner Albert Edon.
Turen fra Odense til Bruxelles blev den værste vi har prøvet endnu. Det virkede som om hele vejen skulle repareres – stort set vejarbejde overalt. Herudover var der kø ved tunnelen i Hamburg - det tog 1,5 time at komme igennem.
Udover meget vejarbejde gik alt normalt. Vor nye navigator fungerede – bortset fra at den er langt mere avanceret end den forrige. Der er lidt Hyacint over stemmen, når hun advarer imod alt muligt. Du kører for stærkt, forude fast fartkontrol o.s.v., o.s.v. – men det skal siges at hun ikke lyder irriteret, på trods af at man ikke retter sig efter hende (højst usædvanligt).
Eneste punkt på turen hvor vi virkelig spærrede øjnene op var da vi mødte det første mobile bordel vi har set. I Belgien blev vi overhalet af en bil med en stor ”kasseanhænger”, hvorpå der stod ”FISSE”. Den kvindelige chauffør må have været bordelmutter at dømme efter udseendet (ellers kan de ikke have haft meget at lave). Vi kom til at tænke på de meget unge prostituerede piger i Spanien, som bliver anbragt i vejkanten med en dunk vand, og i bedste fald en plastichavestol – de ville sikkert være misundelige på et sådant arbejdssted. Såfremt vi havde undersøgt vognen nærmere kan det være det var noget helt andet de solgte, men så havde vi ikke haft nogen historie.
I Bruxelles besøgte vi først Matthieu Weemaels, som havde en hel masse nye malerier klar til os. Fantastisk stemningsfulde, stille landskaber samt enkelte trækronebilleder. Virkelig fine malerier, som vil blive spændende at vise på art-copenhagen i september.

   

Herudover viser vi ligeledes nogle af disse nye malerier i Skagen. Matthieu viste os endvidere et udkast til ny bog som vil komme i nærmeste fremtid.
Albert Edon, en belgisk maler som kender Matthieu ret godt kom og hentede os hos Matthieu, hvorefter vi kørte til hans atelier. Vi havde udelukkende set hans værker på fotos, men blev ikke skuffede. De svarede ret godt til vore forventninger. Vi tog en række malerier med, som ligeledes vil blive vist i Skagen, samt på Art Copenhagen. Albert Edon vil blive et spændende bekendtskab for os og vore kunder, er jeg ret sikker på.
Albert Edon maler grøntsager, frugt og lignende – næsten tydeligere end et foto kan vise. Han gør det jeg vældig godt kan lide – han maler, og laver rigtig gode malerier. Han behøver ikke en eller anden snørklet forklaring, for at gøre maleriet interessant.

    

   

Et godt motto for malere kunne være: ”Mal, og hold kæft” – så ville der virkelig være nogle der fik problemer, og nogle kunstinteresserede der fik lært at billedkunst opleves med øjnene, og ikke med ørene.
Efter besøgene kørte vi sydover for overnatning på hotel syd for Metz – et hotel hvor vi overnattede på vej hjem 2008. Vi syntes stadig det var et skønt hotel, med et fremragende køkken (og det gør jo ikke noget). En 3 retters menu med 2 små ekstraretter samt en fremragende Bordeauxvin.

29. maj 2009
Op kl. 5.00, og af sted på ny kl. 5.30 mod Spanien. Overhovedet ingen problemer på turen. Fik handlet ind hos vor favoritslagter, lige syd for grænsen Spanien/Frankrig. Grisekæber, Osso Buco, nogle store bøffer, gedeost, grøntsager og en masse mere.
Vejret fabelagtigt godt, så tidligt på sæsonen (ved snak med dem derhjemme viste det sig at det vist var hele Europa der var ”ramt” af varme). Skønt.
Vi blev installeret, og fik meddelt alle vore bekendte hernede at vi var landet.
Vi var egentlig mest indstillet på et meget stille start. Vi følte alt havde været så hektisk at vi havde behov for at være os selv et par dage.

    

Vi behøvede dog ikke at fortælle at vi gerne ville vente nogle dage med at se dem, de var alle optaget de kommende par dage – ret irriterende.
Fik aftalt med Benjamin Torcal (maler fra Barcelona) at han og familie kommer op til os kommende lørdag. Ralph Bernabei og Silvy skulle til Barcelona i weekenden, og besøge kunde i Sydfrankrig tirsdag – så det bliver midt i kommende uge. Artigas (skulptør Barcelona) svarede ikke, men ringede selv op senere, og vi aftalte at han og familie ville besøge os kommende søndag, for at aftale nærmere hvor mange skulpturer vi skulle have med til Danmark. Disse henter vi senere i Barcelona.
Fik snakket med Beatriz Garrigo for at høre hvor længe Jean Lloveras udstilling på museet i Ceret varede. Vi besluttede os for at kører dertil den efterfølgende dag lørdag og se udstillingen. I øvrigt lovede vi at komme til fernisering på Beatriz Garrigos udstilling på museet i Collieur, hvor hun har hele museet. Beatriz beklagede at hun ikke havde så meget færdigt til os, idet hun havde knoklet med museumsudstillingen. Ferniseringen var midt i juni. Fantastisk så godt det går dem hernede.

En solnedgang på det jævne, idet der manglede skyer til at gøre det interessant – så et 5.tal må være det den kan opnå. Temperaturmåleren på væggen hos skipperskræk viste 40 grader.

     
 
30. maj 2009 - lørdag
Stod op kl. 8.30 – fantastisk så godt vi sover hernede. Opgav morgenmad i lejligheden efter at havregrøden var brændt på. Kørte til Ceret, hvor vi slog et slag omkring på markedet, inden vi drog til museet, hvor Jean Lloveras havde udstilling. Markedet i Ceret er langt det mest interessante i Nordspanien/Sydfrankrig. Oste, østers, brød, stoffer (duge mm), vin, fougrass o.s.v.. o.s.v., og dertil adskillige musikere. Et farverigt skue med en masse mennesker i højt humør. Jeans udstilling var ikke så stor, men til gengæld meget stærk.

 

    
 

I montre ved indgangen i øvrigt keramiske værker af Beatriz Garrigo.
Hjemvejen foregik over bjergene ved Middelhavet, og vi gjorde holdt i Cerbere for frokost. Idet vi intet forstod af spisekortet pegede vi på nabobordet, hvor de fik Muslinger og pommesfrittes – det var ikke så slemt som vi forestillede os. En ordentlig portion muslinger liggende i en slags fiskesuppe, og nogle velsmagende pommesfrittes (hvad jeg normalt ikke spiser).
En af vore mangler fik vi i øvrigt rådet bod på – det første vi gør når vi kommer til Frankrig er at få en pastis – det havde vi glemt, så jeg snuppede 2. Underligt at jeg ellers aldrig drikker pastis, men i Frankrig hører det til.
Over bjergene og ned til vor lille by.

      
 

Godt vejr og weekend, så her er alt for mange mennesker. Vi glæder os til at weekenden er ovre, så de tager tilbage til Barcelona, Gerona m.m. – og vi kan have byen for os selv.
 

    

Lidt sol på terrassen inden vi forgreb os på den indkøbte gedeost, imedens grisekæberne simrede i gryden. Det blev mørkt, og vi ventede på at klokken blev så mange at vi kunne være bekendt at gå i seng.
Solnedgangen druknede i en dis der drev ind over byen, men en halv time efter blev himlen helt rød.
Idet det vel ikke kan kaldes solnedgang – ingen karakter.
Underligt, her sidder vi uden planer for i morgen. Der må være et eller andet vi har glemt.

31. maj 2009 – søndag
Vågnede kål. 4.30 og stod op. Byen helt stille. Fiskerne var gået ud uden vor medvirken, og en ny dag truede.
Fik læst de sidst modtagne mails (fra inden vi tog hjemmefra), og stødte på flere ting der skulle tages fat om.
Jeg begyndte på planlægning af første og andet halvår 2010 + vort 20års jubilæum i marts 2010. Vi udgiver en bog om galleriet og vore kunstnere – det bliver noget af et arbejde.

 

Dagen var til indendørs gøremål – kedelig med småregn. Jeg havde helt glemt hvordan det var at kede sig, og så var det vel højst en times tid – indtil jeg besluttede mig for at arbejde lidt på computeren igen. Solnedgangen gider jeg ikke nævne, udover at den ikke var til noget.
Ps. Fik snakket med Skagen hvor vi har haft en god dag med mange besøgende og pænt salg – smaddergodt.
Lean skriver pressemeddelelser vedrørende vor koncert med Troels Trier 4.juli, Teaterforestillinger 3.+4.juli ”blodets bånd” med Lane Lind og Karin Rørbech samt 2 ferniseringer 4.juli. Det bliver en travl weekend.

1. juni 2009 – må være en mandag
Når først man ikke er helt sikker på hvilken ugedag det er, er man ved at komme ned i tempo. Med har jeg en masse opgaver, som jeg har overbevist mig selv om vil være fint såfremt jeg får løst, men ok hvis jeg finder på noget mere spændende.
De sidste par dage har jeg forsøgt at overbevise mig selv om at det vil være skønt at motionere om morgenen, jeg har åbenbart ikke været overbevisende nok. Vel kom vi ud at gå, men jeg kunne godt have fundet på noget mere spændende.
Det vrimler med gråspurve hernede, underligt når vi stort set aldrig ser nogle derhjemme mere.
Fik lavet første oplæg til standopbygning Art Copenhagen i september, samt udarbejdet forslag til samarbejdsaftale med Sæby Turistbureau omkring eventuelt galleri i den gamle retsbygning, hvor turistkontoret flytter ind efter stor ombygning. Spændende projekt som jeg måske burde havde afvist på grund af manglende tid, men nu var de altså ret søde og udfordringer har jeg svært ved ikke at udvikle på, og finde ud af hvordan de eventuelt kan lykkes. I øvrigt flot by Sæby. Gamle fine huse og en masse nybyggeri omkring havnen.

2. juni 2009 - tirsdag
Fandtes - ryddede op i flere flyttekasser med papirer /medbragt fra Danmark). Gik en aftentur i byen, som var blevet meget tom. Weekendens besøgende var taget tilbage til Barcelona, Gerona mm – skønt. Spiste menu i glashuset, fik kaffe på bar Espana, som ligner sig selv. Ville have haft en godnatøl hos skipper-skræk, men han havde lukket tidligt, idet der formodentlig ikke var flere gæster tilbage. Op på terrassen for at konstatere at vi alligevel ikke kunne have siddet bedre nogen andre steder. Kedelig solnedgang, idet det er for godt vejr. Ingen skyer til at give farve, når solen var gået ned bag bjerget.

 

     

3. juni 2009 – onsdag
Stort set det samme, fik sat en masse papirer i mapper. Fik duer og nogle fantastiske jordbær. Ved synet af disse blev jeg bekræftet i at næste års temaudstilling i Skagen bliver med titlen: ”Mad”. Jeg glæder mig allerede, og kan allerede se for mig hvilke kunstnere der vil egne sig specielt godt.
Fik aftalt med Ralph og Silvy at de kigger forbi i morgen torsdag, og at Benjamin Torcal og Artigasplanas kommer lørdag middag sammen med deres familier. Marianne Christoffersen landede sammen med manden i Barcelona, hvorfra de lørdag kørte videre til Perpignan i Sydfrankrig. Ville komme forbi i næste uge.
Vore natlogerende på markisen udeblev. Normalt har vi en til to svaler overnattende på vor markis, men i nat udeblev de – mærkeligt. Der kan normalt godt være lidt tumult, idet de slås for at holde andre væk. Det er et svært sted at manøvrere sig ind. Ind under et udhæng, vende sig og så ned på den oprullede markise. For en angribende svale er det en ulige kamp, men prøves alligevel.
En lidt sløv dag i Skagen. Billetter til teaterforestillingen ”Blodets Bånd” 3. + 4. juli er dog kommet godt i gang.

4. juni 2009 – torsdag
Kl. 6.30 Har lige lavet kaffe, lagt 5 kabaler på pcèren og når til starten på dagens dagbogsafsnit. Udover jeg lige har spildt kaffe og jeg frygter at Elskemarie kan huske hvad vi i går aftes aftalte om længden på dagens gåtur, er jeg ganske uvidende om hvad dagen vil bringe. En helt ubeskrivelig sløvhed har indfundet sig samtidig med at temperaturen stiger. Der er nu lige så varmt som der plejer at være sidst i juni, mindst 35 grader. Min gammeldags liggestol på terrassen med markisen trukket ned – det kan ikke gøres ret meget bedre. Jeg var lige ved at glemme det med gåturen, men nu står Elskemarie op.

     

    
 
På med gåskoene og ud på landevejen til Selva de Mar. Når man kører i bil synes det som om vejen går lige ud, men på gåben virker det som en eller anden kategoristigning i Tour de France. I Selva de Mar har vi holdt ferie i 5 år – for ca. 20år siden. En lille skøn by for foden af Pyrenæerne. Vi gik ned for at drikke af kilden, hvor vi i gamle dage hentede vand i dunke, og måtte konstatere at der har været meget tørt i år. Intet vand i bækken, der løber igennem byen, men en smule kom der da ud ved kilden. Købmændene lukket, men dog endnu en bager, 3 restauranter samt 2 barer. Hilste på Monica fra Stop-bar og byens hunde – herudover sov byen endnu. Udover enkelte byggerier udenfor byen, samt førnævnte lukninger, syntes alt ved det gamle. Bjerget, som Martin (vor søn) påstod jeg havde vundet som kunde nr. 1.ooo.ooo hos købmanden på hjørnet, var der stadig.

     

Efter at havde gået ned af bakke på returvejen slog vi et slag ind i haverne, hvor alle de lokale har en stump jord, hvor de dyrker grøntsager. For over 20 år siden hjalp jeg en af de lokale med bl.a. at tage nogle kartofler op på størrelse med blomkål (det kan godt være det er lidt overdrevent, men store var de). Deres måde at vande hele haven på var meget sindrigt. Med små jordvolde havde man lavet et system, hvor vandet fordelte sig i hele haven i løbet af ganske kort tid.
Hjem på terrassen og planlægge resten af dagen, som udover formiddagskaffe, middagsmad, middagssøvn, også bestod af bagning af rugbrød, og produktion af Anders And pandekager til aftenens middag.
6æg, 6dl mel og 1 liter mælk – opskrift fundet i et Anders And blad, senere udvidet med et skvat brandy i dejen.
Skagen ringede og fortalte at krokodille og kænguru armbånd og halskæder var kommet fra Australien, samt at de var meget flotte. Krokodille-tingene stammer fra opdrættede dyr, idet de vildt levende er fredede (blot lige for at komme en politianmeldelse i forkøbet).
Karin Rørbech ringede for at drøfte markedsføring af teaterforestillingen ”Blodets bånd” i Skagen, hvor der allerede er solgt pænt af billetter til forestillingen.
Jeg tror jeg er god til at være luddoven, ovenstående er rigeligt til en dag. Enten skal jeg have fuld drøn på, eller totalt ned i tempo – noget midt imellem dur jeg ikke til.
Klokken 20 indfandt Ralph & Silvy sig til middag hos os. Vi plejer at have marinerede sild med til første middag sammen med dem, og i år var ikke anderledes.
Vi fik vinterens lokale historier, og nyt om alle dem vi kender hernede.
Ralph var netop kommet retur fra Gerona, hvor han havde afsluttet en kæmpe opgave. Et enormt maleri på pressening, som skulle hænge i en park – flot så det ud på foto.
Vinteren havde været hård. I september var der så lidt vand at man havde brugt saltvand. Da man overvejede at hente vand i Frankrig i tankskib kom regnen, og det regnede i lang lang tid. Det havde været koldt, og folk var gået i sort, ligesom det meste af Europa.
Folk der normalt købte kunst var ”gået i hi” – man så dem ikke engang.
Silvy havde skåret antallet af udstillinger i galleriet ned med en udstilling, så i år når vi ikke at komme til fernisering der overhovedet, idet første udstilling er fra 4.juli.
Første udstiller bliver Ralph selv, og nummer 2 bliver maler fra Olmt egnen, som vi besøgte for år siden.
Vi blev inviteret til middag i morgen fredag hos Ralph & Silvy sammen med nogle andre, som vi kender fra tidligere år.
Vi klogede os nogle timer, hvor vi bl.a. fik genopfrisket nogle pudsige episoder fra tidligere år – utroligt hvad vi har oplevet hernede.

5. juni 2009 – fredag
På marked i vor lille by. Fik købt oliven, en hel skinke, gedeost, rosevin i løs vægt og en masse mere. Utroligt hvor vi gør af det. Nå i morgen kommer der 6 fra Barcelona og spiser, så noget skal der til.
Skinken til 7euro (for en hel), tør jeg næsten ikke vise Benjamin Torcal, idet han går meget op i skinker. Skinker findes åbenbart i flere kvaliteter, og for 7euro for en hel få man garanteret ikke tilnærmelsesvis den bedste.
For en ikke kender var den udmærket – dog lidt tør. Den vil formodentlig være god i nogle kødretter og lignende. Ofte bruger man forskellig pølse i spanske retter – hvilket skinken kan erstatte. Vi vil i hvert fald ikke indrømme at vi har foretaget et fejlkøb.

     

Klokken 7.30 til Colera for middag hos Ralph & Silvy sammen med Poul & Barbara samt pige fra Paris, som havde sommerhus i Colera. Lækker middag med frugtsuppe, kanin og skøn dessert med frugt og is. God vin og interessant snak kun afbrudt af kraftig regn og det største tordenvejr jeg har oplevet. Siddende udenfor på overdækket terrasse var vi midt i det hele – omkranset af bjerge, hvor lynene dansede over bjergtoppene.
Silvy berettede om kraftigt tordenvejr for to år siden, hvor et lyn var faret ind i huset, havde revet ledninger ud af væggene på førstesalen, og tapeter var nærmest flået af – hun ville ikke ind inden tordenvejret var overstået..
Barbara & Poul bor normalt i Washington – USA. Skægt at høre om U.S.A fra derboende. U.S.A bliver ikke mindre pudsigt af at høre om det fra en der bor der. Man har hvad man kalder røde og blå stater, hvor de blå nærmest er demokrater og de røde republikanere. De røde stater er der hvor man normalt altid stemmer imod skatteforhøjelser og lignende – men fordelingsmæssigt er det dem der får de største statstilskud betalt af de blå stater. Republikanernes kampagne imod statslig indblanden går først og fremmest på et skræmmebillede, hvor man henviser til Europæisk socialisme – specielt hvor man taler om sygesikring. Ingen i hele Europa vil vel tale om særlig venstreorienteret politik, hvor sygesikring er på tale – jeg tror mere og mere på at selv de mest højreorienterede i Europa ville stemme demokratisk, såfremt de havde valgret i U.S.A.. I øvrigt er de blå stater ligeledes dem med flest universiteter og dermed flest veluddannede. – pudsigt.
Et pudsigt land med mange modsigelser, men også det mest fantastiske – med mit sparsomme kendskab også der hvor der bor flest flinke og hjælpsomme mennesker (grundlag = 2 x en uges ophold i New York).
Efter Bush skal der nok mere end en Monica Lewinsky til, for på ny at få en republikaner ind i det hvide hus lige med det samme, og mange af de tiltag Obama går i gang med lykkes sikkert på grund af Clintons start. Mange i U.S.A. mener at Clinton var for lidt politiker – manglede tæft for hvor hurtigt ændringer kunne accepteres, men havde et godt program.
Når man tænker på hvor forskelligartet USA er, kan man vel meget godt sammenligne med EU efter optagelsen af de nye østeuropæiske lande. Ingen vil vel påstå at vi indenfor EU ligner hinanden særligt meget. Vi har ikke engang et fælles sprog, og ej heller samme mønt. Set i det lys virker USA måske endda mere homogent end os.
Hjem til vor lille by i småregn – alt ved det ”gamle”, på trods af åbne vinduer og dør. Vasketøjet på taget havde overlevet lyn, torden og blæst.