|
info
Gallerie Rasmus Odense har eksisteret siden 1990, Rasmus København siden 1997. Galleriets politik har fra starten været at vise dansk og international kunst som vi synes er interessant, uden at tænke på eventuelle " trends ".
I Gallerie Rasmus har vi aldrig lagt os fast på en bestemt genre - væsentligt er, at der er tale om godt maleri/skulptur m.m. Hvorvidt det er non-figurativt/figurativt, heftigt/stille alvorligt eller humoristisk og så videre, er for os uvæsentligt. Udover at vise værker af "kendte kunstnere" synes vi at det er spændende at finde og vise kunstnere der måske ikke er særligt kendte, men som "vi tror på". En række af disse har jo vist sig, at kunne overbevise andre end os om deres værd. De udenlandske kunstnere vi viser i Gallerie Rasmus, er alle kunstnere med succes i deres hjemlande, men kunstnere der ofte ikke har været vist i Danmark før. Vi bruger hvert år en måned på at besøge gallerier og kunstnere rundt omkring i Europa, hvor vi både finder nye kunstnere og plejer dem vi allerede har. Brug vores Gallerier så ofte du har lyst. Vi synes det er dejligt at have mange mennesker omkring os, der i lighed med os synes der er mange oplevelser at hente inden for billedkunsten.
|
Med venlig hilsen
Peter Rasmus Lind
Åbningstider for gallerierne
København og Odense
Tirsdag - Fredag 13.00 - 17.30 Lørdage 11.00 - 14.30 |
Udskriv siden






